Påsken 2018 var jeg på påskeudstilling i Ørtinghallen i Odder. BÅDE med bloggen Krøyers Kvarter, og mine egne billeder  (dem kan du se på www.tinakroyer.dk)

Det er første gang jeg har prøvet sådan noget, og jeg synes det var en rigtig sjov og hyggelig oplevelse. Hallen var fyldt med over 40 kunstnere, der spændte vidt, fra keramik, smykker, malerier, og tegning. Fra den glade amatør, til den topprofessionelle kunstner. En blandet landhandel, med masser af interesse for Krøyers Kvarter. Det er en rigtig fed følelse at snakke direkte med brugerne, for der er så mange derude som gerne vil tegne og udtrykke sig.

Rigtig mange meldte sig til nyhedsbrevet, og de modtager det første i løbet af et par dage. I forbindelse med dette, havde Krøyers Kvarter en konkurrence, hvor én ny nyhedsbrevslæser, tilmeldt på udstillingen, kunne vinde et komplet “ud-i-det-blå-tegne-kit”.

Pakken indeholdt: en skitsebog, tegneblyanter, akvarelfarveblyanter, en vandpensel, en siddepude, oliekridt og en pose bolcher. Og en KrøyersKvarter-pose til at have det hele i.

Gevinsten blev vundet af Britta fra Horsens. Britta har fået direkte besked, og modtager sin præmie i løbet af nogle dage. Stort tillykke, og god fornøjelse, til Britta 🙂

Hvis du ikke modtager nyhedsbrev fra Krøyers Kvarter, kan du tilmelde dig i bunden af denne side. Og glæd dig til at få masser af inspiration direkte i din mailboks.

Det er ikke sidste gang at jeg afholder konkurrencer, og næste gang skal de “gamle” trofaste læsere være med. Det er heller ikke sidste gang jeg har deltaget på sådan en udstilling. Jeg giver besked her på siden, når der er aktivitet i begge retninger.