Det sker af og til at folk spørger hvorfor jeg blogger. Mange tror, og det er nok mest folk i min egen generation 40++, at en blogger automatisk tjener en masse penge, og når så de opdager at jeg ikke tjener en krone, så spørger de hvorfor jeg så overhovedet blogger?

“Af samme grund som en golfspiller bruger mange timer på golfbanen. Det gør ham glad! – og han betaler endda en masse penge for det. Det gør jeg ikke for bloggen…”  

Det er ganske enkelt min fritidsinteresse, hvor jeg skriver om mine øvrige fritidsinteresser…

Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at fordybe mig. Jeg elsker at formidle og gør det på job hver dag. Og så elsker jeg at blogge, og især når jeg får beskeder fra folk jeg ikke har mødt, som på een eller anden måde har kunnet bruge bloggens budskaber til noget. DET er stort!

Jeg har nemlig også et dag-job.

Til daglig går jeg på arbejde på Beklædningshåndværkeruddannelsen i VIA. Jeg bruger hver dag min uddannelse som industriel designer og underviser i de fag man skal bruge for at lære at lave tøj: design, syning, konstruktion, dokumentation (Adobe pakken) etc. Og jeg underviser i branchens særkender, målgrupper, problematikker, brug af sociale medier etc.

Faktisk vil der være mange ting på mit job af kreativ karakter, som vil interessere mange, men når jeg er på arbejde så er det dét det handler om. Og hvis du vil læse mere om uddannelsen, så kan du læse mere på uddannelsen blog (som jeg iøvrigt også bestyrer :-))

Så nu ved du hvorfor der nogle gange lige går lidt tid imellem blogindlæggene.

De ting der lander på bloggen er dét jeg oplever.

Jeg opfinder sjældent noget særligt til bloggen. De ting jeg skriver om, er ting jeg selv laver, ting jeg har tænkt over, fulgt, eller ting jeg har i mit værksted, samler på, eller steder jeg ville have været alligevel. I virkeligheden er der rigtig meget jeg IKKE skriver om, og det er ikke fordi jeg ikke vil dele, men ganske enkelt fordi jeg ikke har timer nok i døgnet.

Så I går desværre glip af noget.

Jeg forsøger at lægge billeder på sociale medier regelmæssigt, når noget er spændende, men ofte glemmer jeg det. Og det viser at jeg stadig bare er en amatørblogger og ikke een af de professionelle, der “tænker” bloggen hele tiden.

Mange tror også, at når man blogger så får man tilsendt alt muligt som man bliver bedt om at skrive om. Det er så heller ikke helt rigtigt.

Nej, jeg får ikke noget tilsendt gratis.

Det kan sagtens være tilfældet hvis man er en del af et bloggerfællesskab som sørger for alt det tekniske, og laver annoncøraftaler. Men – jeg har valgt at være mig selv, på mit eget domæne og min helt egen wordpress-opsætning. Det er fordi jeg godt kan lide at eje min blog helt selv, og selv vælge hvad der skal ske med den, og hvordan den skal se ud.

Det betyder så også at jeg selv står for alt det tekniske. Og nej, det havde jeg intet forstand på da jeg startede for 2½ år siden. Men jeg læser og undersøger og prøver mig frem, og jeg synes faktisk det går hæderligt. Men det ER altså nogen gange en ensom proces, som man selvfølgelig skal have lyst til. For mig er det vigtigere at bestemme og eje det hele selv, selvom prisen er at jeg skal sætte mig ind i noget teknik.

Og hvis jeg skal have nogle aftaler med leverandører om omtaler af deres varer, så skal jeg altså selv ud og finde dem. Og det har jeg ikke tid til.

Men kunne jeg ikke tjene penge på min blog? Jo. Men det har en pris.

Jeg kunne sagtens give mig til at skrive om forskellige ting, og få links til rabattilbud. Men jeg har endnu ikke fundet nogle virksomheder der er med i de rabatprogrammer man kan tilmelde sig og bruge som blogger, som passer til bloggens profil. ( de programmer er en stor del af bloggerverdenen, og jeg HAR trawlet dem igennem. )

Bevares, det kan da sagtens være at jeg kan finde et sted hvor I kan få rabat ved at købe solcreme, men jeg synes det er meget langt fra den profil bloggen og jeg har og I vil formentlig tænke...”nåååeh…nu skal hun lige tjene noget på os…” – eller “hvad filen har solcreme med dén blog at gøre?”

Jeg er meget ømfindtlig omkring min troværdighed, og sætter den helst ikke over styr.

Derfor er bloggen heller ikke plastret til af reklamer.

Jeg synes simpelthen at troværdighedsprisen er for høj. – Og min dagsløn, den henter jeg et andet sted.

Men derfor kan det da alligevel godt være, at jeg på et tidspunkt vil sætte et eller andet til salg. Måske nogle af de produkter jeg har, som jeg tager med på messer (fx har jeg nogle fede net, syet af vintage-duge, og lige nu hober papirblomsterne sig op i mit værksted. Og nogle andre småting. På et tidspunkt skal de vel ud? )

Men – jeg venter lige på at få tid til at sætte en lillebitte shop op.

Det kommer når det kommer. Jeg elsker mit dagjob og jeg elsker min blog. Og jeg tror faktisk at de begge vinder af hinandens tilstedeværelse, fordi der trods alt er så stor fagfællesskab mellem dem.

Men hvorfor er det lige kunst og kultur og kreative frembringelser jeg skriver om?

Fordi det er dét jeg synes er sjovt i disse år. Jeg har tegnet modetegninger og arbejdstegninger profesionelt i 25 år, men dén verden er bare så meget større og mere, og i det hele taget er der så mange kreative ting at tage fat på, at jeg bare vil undersøge det hele. Og det gør jeg så med bloggen.

Og jeg ræser afsted fra udstilling til udstilling fordi jeg er vild med det, og ofte når jeg slet ikke at få skrevet om det på bloggen, men får bare lige sat en hurtig anbefaling på Instagram. (Medmindre det var noget jeg ikke brød mig om. Så gider jeg nemlig ikke at bruge tid på at skrive om det)

Det kunne også have været en blog om syning og håndarbejde. Eller en madblog.

Jeg har syet og lavet tøj i siden jeg var 10 år, men der sker jo ofte det at når det bliver ens levevej, så bliver det noget andet. Det er ikke fordi passionen forsvinder, den ændrer sig bare. Og der er nogle i bloggerland som gør det rigtig godt, med syning og konstruktion af tøj. Men – indimellem kommer der en lille tekstil-ting ind på Krøyers Kvarter, for det ligger jo meget stærkt i mit dna.

Jeg kunne også have lavet en blog om hækling og strikning. For det har jeg gjort siden jeg var 7 år. Men igen, der er adskillige i bloggerland der gør det rigtig godt. Og jeg vil hellere noget andet.

Faktisk elsker jeg mad, og at lave mad og at lave madopskrifter, og til tider kan det godt blive meget kreativt i mit køkken. Så det kunne lige så godt være blevet en madblog. Og måske kommer den engang? Men ikke lige nu, tiden er for knap.

Men hvordan får du tid til det?

Tja. Alt er jo et spørgsmål om prioritering.

Mine børn er så store at de kigger mere ud i verden lige nu, end ind i familiens trygge favn. De er 17 og 19. Så er der min mand, Michael og jeg tilbage, og jeg vil til enhver tid vælge ham og bloggen frem for opvasken.

Sådan er jeg bare indrettet.

For to år siden blev jeg ramt af alvorlig sygdom. Jeg er kommet mig, men det har i den grad fortalt mig, at jeg skal bruge min tid på det der giver mig god energi, og ikke det der dræner mig. Så det udlever jeg til fulde!

Hver dag!

Om så vi skal ende med at spise af paptallerkener.