Allerede i 1400 tallet begyndte man at tvære i grafitten på papiret, for at lave bløde overgange. Oprindeligt var det fingeren man brugte. Men forskellige faktorer gjorde at man begyndte at eksperimentere med at lave dem i papir og andre materialer.
Denne artikel indeholder reklamelink (hvad er det?)
Fx kunne fedtet fra fingeren godt gøre tegningen mere gnattet end nødvendigt, og det kunne få et beskidt udseende. Desuden var det svært at styre, fordi fingeren ikke kunne gøre det helt præcist i kanterne.
Man fandt på at lave en rulle papir og gøre den spids. Pludselig var det nemmere at lave finere streger, og markeringer.
Andre eksperimenterede med læder og filt, til stubben.
Nu om stunder køber langt de fleste deres stub i en butik med kunstnerartikler. Den er i papir/pap med to spidse ender. Billig at anskaffe, og kan give stor effekt på en tegning.
Kært barn har mange navne. Nogle kalder den en papirstump, og der findes sikkert flere versioner af den.
Vælg med omtanke, hvor du bruger den.
Man skal altid vælge omhyggeligt hvor man skal bruge stub, for det giver et helt særligt udtryk. Og man skal også overveje hvilken papirtype man bruger. For udtrykket kan blive forskelligt alt efter om papiret er blødt, ruflet eller helt glat.
Man skal også overveje OM man vil bruge stubben, eller om blyantens egne organiske streger kombineret med papirstrukturen kan give en bedre effekt.
Du kan både vælge at bruge stubben ovenpå eksisterende grafit fra en blyant, eller du kan “dyppe” stubben i den tegnede grafit og derefter tegne med stubben et andet sted på papiret. Det giver en mere blød streg, som kan være alt fra en lillebitte antydning, til en mørk markering.
Men – pas på! Ved brug af stubben kan man “gå over gevind” og alt kan blive alt for mørkt/ens/ikke varieret. Hav gerne fokus på at der skal være noget hvidt papir tilbage til at skabe kontrast og energi i billedet.
Stubbens mester
Til at demonstrere tegnestubben har jeg inviteret min mor herind i Krøyers Kvarter. Min mor, som for nylig blev 90 år, er nemlig den ultimative mester i at arbejde med stub.
Hele min barndom og ungdom har jeg set min mor sidde og tegne portrætter med blyant og stub. Meget livagtige og naturtro portrætter. Nu tegner hun ikke så meget mere, men …som du kan se på videoen, så er det bare at lægge en bunke papir, et par blyanter og stubbe foran hende, så går den gamle travhest igang med rolige hænder og stor nøjagtighed.
Sådan gør du.
Læg stubben ned og lad den arbejde i skraveringen, så den ligesom “gnider” grafitten ud i et jævnt lag. Du kan både arbejde med den sådan her i liggende stilling, eller du kan bruge spidsen til at gnide ud med.
Efterhånden som du får brugt din stub, vil den være mere eller mindre fyldt med rest-grafit. det betyder at du kan tegne med den. fx er konturen på brystet længere oppe lavet med spidsen af stubben. Det farvede område omkring brystvorten er lavet med stubben, og selve brystvorten er tegnet med en tegneblyant nr. 3. Se videoen hvor min mor demonstrerer (længere oppe i teksten).
Du skal aldrig forsøge at rense din stub, den opsuger efterhånden grafitten og bliver “en ekstra blyant” når du tegner.
Spidsens tykkelse afhænger af hvordan du bruger den, og hvor tyk stubben er. De tynde stubbe har en tyndere spids, og du kan godt forsøge at spidse den med et stykke sandpapir. Men den skal have en naturlig runding.
Hvis du skal bruge nogle små hvide streger kan du “tegne” dem med et viskelæder, idet du visker ud i det mørke område. Det kan godt betale sig at have et viskelæder der er slidt med en skarp kant, eller en “viskelæderblyant”, dvs en blyant der indeholder et langt stykke viskelæder istedet for et stykke grafit. Du kan fx lave flotte, effektive hvide rynker i et ansigt i de mørke områder.
Stubben kan holde sig i mange år.
En stub kan holde i mange, mange år. Min mors er flere årtier gamle. De bliver hårdere som tiden går, men fungerer lige fint. I starten er de meget spidse, men efterhånden bliver de runde i spidsen, og et sortiment af forskellige stubbetykkelser vil tage højde for dette, når du tegner.
Virkelig spændende – tak Tove og Tina
Rigtig interessant at se, jeg får helt lyst til at komme i gang…Sikke fantastiske protrætter !!!
jeg anede ikke, det hed en tegnestub, jeg havde en som barn, er 85 nu, man kan lære hele livet, hvor er din mor dygtig, så du har det ikke fra fremmede.
Tak Lis. Dejligt at du har lyst til at læse med herinde på kroyerskvarter.dk
Hilsen Tina Krøyer