Dette er anden del af juli-skitserne, 2019.
Udsprunget af et ønske om at lægge en ny tegning på Instagram hver dag, hele juli.
Det lykkedes ikke helt, meeeen de tegninger der kom til verden gennemgår jeg her, med metoder, materialer etc.
Du kan se del 1 af juliskitserne her.
Under hvert billede står den tekst der ledsagede tegningen på Instagram. Typisk med en årsag til hvorfor det netop er dette motiv.
Efter billedteksten kommer en uddybelse af metoderne (som ikke har været på Instagram), – hvilke materialer jeg har brugt og hvilken rækkefølge tingene er brugt, med mere…
19. juli 2019
Til gengæld kan jeg huske da den første rumfærge kom på vingerne i 1981?. Jeg sad klistret til skærmen. Både da den lettede og landede. Og astronauterne derefter skulle i karantæne fordi man stadig ikke helt vidste hvad det der ophold i rummet gjorde ved kroppen. Og jeg syntes det var helt vildt synd at de ikke bare kunne komme hurtigt hjem til familien ??. Og for et par år siden da Andreas Mogensen var første dansker sad jeg der selvfølgelig også. Det er vildt fascinerende! Især da hans lille kapsel skulle “dokke” i den internationale rumstation???. Gæt hvad jeg skal lave imorgen, uanset vejret ???(DR2 og Anja Philips sender 20:00 til 04:00 – præcis 50 år efter )
Metode: Og at sådan et emne lige lander midt i en sommerferie, på en dag hvor man bare ikke skal andet, og intet stresser, det er jo bare for fedt!
Billedet er et ikonisk billede af Buzz Aldrin, taget af Neil Armstrong. Et af de fede ting ved det oprindelige billede er, at man i Aldrins visir kan se Armstrong stå og tage billedet med et lille kamera. Meeen – det kan man ikke i min gengivelse. Da jeg kom til visiret, var min trang til detaljer ikke så stor. Og hvis jeg skulle pille mere ved tegningen, ville jeg have gjort visiret endnu mørkere.
Tegningen er lavet med blyant. Først en helt tynd streg for at placere alting, dernæst tegnet op med en kraftigere streg.
Og så er der lagt akvarelfarver på.
Skitsebogen er IKKE med akvarelpapir, og det betyder at farven ikke fordeler sig optimalt. Men det gør ikke så meget. Det vigtigste i dette tilfælde er, at papiret er så tykt at det kan holde til lidt vand, uden at gå helt i opløsning. Derfor sørger jeg altid for at siderne i de skitsebøger jeg bruger altid er minimum 200 g’s papir (dvs vejer 200 g pr. m2) eller mere.
Den helt store effekt trådte frem, da jeg lagde den mørke farve på i rummet bagved Aldrin og månen. Det gav en stor perspektivisk effekt.
20. juli 2019
Metode: Det er en særlig udfordring at tegne hår. Jeg øver mig til stadighed, for det kan gøres på mange måder, og jeg prøver ofte nye metoder.
Jeg synes det virker godt at lave en ret ujævn kant, gerne med strøgene i hårenes retning. Og så lade det stå urørt, eller næsten urørt i midten, bortset fra enkelte retningsangivelser.
Mange tænker at man skal tegne hvert enkelt hårstrå, men det skal man slet ikke. Man vil formentlig stoppe før man har lavet de to millioner hårstrå der er på et hovede, og så vil det se ud som om vedkommende har helt vildt tyndt hår.
Det er ultravigtigt at kigge på hvilken vej håret ligger. Især hvis det fx er en langhåret person med viltert hår. Så kan man komme afsted med at tegne omrids, og så længe de følger hårets naturlige retning, er det troværdigt.
Her har jeg slået op på to tilfældige billeder af to tilfældige mænd i et tilfældigt blad på et tilfældigt bord. Nogle gange er motiverne lige foran een.
Men – Hår kan tegnes på virkelig mange måder, så prøv dig frem.
24. juli 2019
Metode: En tilfældig blomst der stod i en grøftekant, plukket og taget med ind til et bord.
Faktisk var jeg ikke særlig omhyggelig med detaljerne, men det gør nogle gange at tegningen bliver meget levende at se på. Stilken er blevet lidt for tyk. De blå blomster var ikke nær så store, og de grønne farver havde vist andre nuancer. Men skidt med det, nogle gange skal man bare lade intuitionen arbejde, og glemme de små detaljer.
Det behøver ikke altid at være 100 % nøjagtigt gengivet.
27. juli 2019
Metode: Nå, men nu vil jeg så afsløre en lille hemmelighed. Jeg er i færd med at tegne en malebog. ja, sådan een med stregtegninger, som man kan farvelægge. Perlestrikket herover er een af tegningerne, og dette er en farvelægningstest af de mærkelige.
Akvarel, blandet med blyantsskravering, blandet med tuschskravering, blandet med markere.
Papiret er akvarelpapir, men en elendig type af slagsen, synes jeg. Så ja, jeg testede papir den dag, som kommentaren siger. Og papiret dumpede!
(og ja, det er lidt snyd, for den er jo ikke en del af min juliskitse-dogme-skitsebog. Meeen – jeg limer den ind 😉
Jeg forventer at malebogen er færdig i løbet af efteråret 2019. Så skal I nok høre mere.
28. juli 2019
Metode: Det er en klassisk tegneøvelse at fokusere på omrids, istedet for at tegne “alt”. Så det har jeg gjort her.
Og det ser jo ikke ud af meget. Men det er altså supergodt for dit tegneøje.
Man kan også gøre det hvis man sidder og kigger på en by på afstand. Så tegner man skylinen.
Eller en bjergkæde, så tegner man øverste kant.
Eller toppen af en skov, man har lidt på afstand.
Eller bare rundt om et eller andet der står på et bord foran dig.
Fraklip – som aldrig nåede på Instagram:
13. juli 2019
Metode: Disse to skitser blev lavet på hotelværelset en aften. Dagen før havde jeg været på Louisiana og se bla Dea Trier Mørch. Og samme dag havde jeg været på Storm P-museet, en lille perle jeg aldrig har besøgt før.
Tegninger som disse laver jeg egentlig mest som “ferie-souvenir”. De betyder, at jeg i skitsebogen vil minde mig selv om at jeg har set disse ting. Det er lige så effektivt som et fotoalbum.
Begge tegninger er først ridset op med en blyant, og derefter tegnet op med en tusch. Babyen er med grå tusch, den tykke mand er med lilla tusch.
Jeg kiggede efter fotos på min telefon, da jeg jo sad på hotelværelse, og IKKE har fotografisk hukommelse. Så må man gerne benytte sig af hjælpemidler.
Og nej, min baby er ikke NÆR så nuttet som Dea Trier Mørchs oprindelige baby. Stregerne blev for kraftige om øjnene, og den har fået et lidt dæmonisk udtryk. Ups!
Læg mærke til blyantstregerne. Det er fx meget tydeligt på mandens mave, at jeg brugte lidt tid (og ekstra streger) på at få ham stor nok.
14. juli 2019
Disse spir er en del af Københavns “skyline”. De er lavet med blyant, og set fra Refshaleøen, mens jeg lå i en liggestol helt ude på kanten af molen. Netop fodret af med en lækker ret, i Copenhagen Street Food. Godtnok smart tænkt med de dér liggestole.
Indfødte vil sikkert tænke “Hov, så tæt står de da ikke!”, og nej, det gør de bestemt ikke. Med kunstnerisk frihed er de mast sammen på en side. Længst til højre er det Vor frelser kirke, Så kommer Marmorkirken, og derefter ved jeg ikke mere. Sorry.
Og detaljerne mangler nok også en del. For der var et helt hav imellem os (sådan føltes det) og selvom jeg har den fineste glidende overgang i brillerne, så kunne jeg ikke se mere.
Men der er noget fint og genkendeligt over sådan nogle spir. På et tidspunkt skal jeg have lavet det samme med min egen by, Aarhus, kan jeg mærke. Pludselig får jeg formentlig lejligheden.
Og så er tegneteknikken meget i familie med de planteomrids man kan se længere oppe, fra d. 28. juli. En træning for øjet i at se omrids, og glemme alt om detaljer.
[…] Hvis du har lyst til flere skitser: Juliskitsebog del 2. […]