Midt november. – Mange er i gang med at overveje julegaverne, og hvad skal man så købe eller lave i år?

Jeg har samlet en masse forslag, nogle stammer fra bloggen her, nogle er ting jeg har set i online-butikker, og nogle kan du selv lave. Alt er med en kreativ tilgang.

Pluk hvad der passer dig (eller dem du skal give en julegave), og gå på jagt blandt ideerne.

Denne artikel indeholder reklamelink. (Hvad er det?)

Gave til en person, der gerne vil tegne/male/udtrykke sig:

De bedste artikler på kroyerskvarter.dk om tegnematerialer.
I artiklen finder du Poscatuscher, tegneblyanter, tegnematerialer, akvarelfarveblyanter og meget mere. Alle er med direkte link. 

Måske kender du en maleglad person der trænger til et nyt staffeli? De kommer i alle størrelser, fra små bordstaffelier, til store gulv-til-loft-staffelier. Her kan du læse om forskelle, ulemper og fordele.

Der er også en anbefaling af et lysbord, som kan bruges til alt muligt. Læs her, og også Det kan du bruge et lysbord til. Især til de tegneglade, og dem der gerne vil lære at tegne, og evt. tegne efter andre motiver. Lysbordet kan også bruges af dem der laver scrapbooking, dem der laver kort, og til alt muligt andet. Jeg elsker mit lysbord.

Jeg har brugt meget af 2020 på at male akvarel, og har fundet ud af, at der gælder det samme her, som i alle de andre materialer jeg har gennemprøvet: Du får hvad du betaler for. Efter, virkelig nørdet, at have tjekket rigtig meget akvarelpapir ud, er her min favorit, som jeg hermed anbefaler: 300 g bomuldspapir fra Arches. Den kommer i fuldlimede blokke, i mange størrelser. Jeg går altid efter den grønne, som er koldpresset.

Det samme gælder med pensler. Prisen følger med kvaliteten, og intet slår en akvarelpensel der kan 1) holde formen, 2) indeholde en masse væske, 3) både male helt tynde streger og større overflader, fordi hårene har en perfekt elasticitet. Min favorit er en Kolinsky-pensel. Den er dyr, men fantastisk. Her kan du se et udvalg fra Penstore.

Eller lav en lille skitsetegnings-pakke, til een der vil have godt af at komme ud i det blå og tegne. Her kan du finde ideer til indhold.

Lækkert grafit-sæt fra Faber-Castell, fundet hos Penstore. Her er tegneblyanter, grafitstifter, grafitpenne og meget mere, i den grå/sorte skala. Dette sæt er på min egen ønskeseddel i år.

Gaven til en person, der kan lide at klippe og klistre:

Har du een i familien der gerne vil lege med crepepapirblomster, kan du naturligvis kigge ind i webshoppen på kroyerskvarter/crepepapir . Der er både papirpakker, DIY-pakker med alt indhold, og masser af tilbehør.

Her er der også min helt nye bog om hvordan man laver crepepapirblomster. Velegnet til nybegynderen, såvel som til den der gerne vil videreudvikle sine teknikker.

Hvis du har en du skal give gaver, som gerne vil arbejde med papir, så er her anbefalinger og link til en god papirsaks. 

Kender du een der laver scrapbooking, så er der masser af vintagepapir i shoppen . Tjek pakkerne, der indeholder forskelligt papir dateret fra ca 1900 til 1975.

Og når man klippe-klistrer er det rart med en supergod limpistol. Her er min anbefaling, som jeg selv bruger og som er absolut rimelig i pris.

Værtindegaver

Det er skønt at kunne glæde en flittig værtinde med en lille ting ved ankomst.

Til en værtinde som er vild med garn og farver, kan det næsten ikke gå galt, hvis du kommer med min malebog “Følg garnet, en malebog for garntosser” Malebogen er for voksne, og der er meget mindfuldness i at følge garnet gennem alle mulige håndarbejdsteknikker.

Du kunne også vælge at komme med en helt særlig ting, en eller flere håndlavede crepepapirblomster. Små kunstværker, som holder længe i et smukt hjem. Her kan du se færdige crepepapirblomster og crepepapirmisteltene.

Til designelskeren

Permild og Rosengreen har leveret plakater og kunsttryk siden 1947. Her kan du finde plakater til alle behov, fx lækre kunstplakater. Historiske plakater, og mange flere. Desuden har de masser af originale litografier.

Små lækre kosmetikpunge, med unikatryk. Trykkene er lavet i mit værksted, ved hjælp af pressede blomster og en helt specielt transfer-trykteknik. Her er der virkelig tale om UNIKA, da ikke to tryk er ens.

Til een der elsker krea-bøger

Åååh jeg elsker kreabøger. Min reol er totalt bugnende, både af nye bøger og bøger jeg har fundet i genbrugsbutikker.

Fx bogen Christines billedbog, et genoptryk af en oprindelig HC Andersen collagebog, som er evigt inspirerende. Jeg har som regel een eller to versioner i min lille vintage-krea-boghandel i shoppen.

Min veninde Christina Monrad Andersen har skrevet en bog om “Tusch-ballade”. En metode til at lege med farver og former, og få spændende billeder ud af det, uden at man skal være trænet i at tegne eller male. Faste læsere af denne blog vil måske genkende navnet, da det ofte er Christina og jeg, der tager på eventyr ud i det blå, med vores skitsebøger, sammen.

Her er der også min helt nye bog om hvordan man laver crepepapirblomster. Velegnet til nybegynderen, såvel som til den der gerne vil videreudvikle sine teknikker.

Hvis det skal være en hjemmelavet gave

Kunne du fx lave en skammel af vintage læderbælter. Skamlen er lækker, rustik og maskulin og du kan finde vejledningen her.

Du kunne også sy et bundt mundservietter af nogle gamle bomuldsduge. Find evt. nogle forskellige duge på genbrug som matcher i farven, og lave en mix-kollektion.

Eller måske lime vintage glas sammen til smukke glasopsatser, til at servere julens godter i. Det er supernemt og ligner hurtigt en million.