Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig

Du kan pt. opleve forstyrrelser på hjemmesiden og i shoppen da vi er i gang med en større opdatering.

Krøyers Kvarter Logo

Brug skitsebogen i ferien!

Tegning af træstubbe i naturen, holdt op mod en mark med træstubbe og græs.

De fleste af os kan se frem til en tid med afslapning og ferie. Ude eller hjemme.

HUSK, hvad end du skal, at have en skitsebog med i tasken.

Bare en lille een, og et par blyanter er nok. Og nyd så at du har tid, og at dine sanser måske endda er lidt mere åbne end de er til hverdag.

Brug de små minutter når du venter på noget. Eller beslut dig for at lade familien stå i kø til isen, mens du sidder på en bænk og tegner en myre. Tag evt. et par ekstra små skitsebøger med, hvis du har børn, for de vil garanteret også prøve. Det er ikke sikkert at de kan holde interessen særlig længe, men skidt med det. Så har du ro bagefter, til din skitsebog.

Brug tiden på stranden til at betragte bølgerne, de badende, en muslingeskal, din drink. Og forsøg at gengive og aflæse formen i din skitsebog.

Tegn noget der tiltaler dit øje, og vær ligeglad med om det ligner.

Hvis du har nogle farver med, akvarel, farveblyanter eller lign., så lav en farvepalet af det du ser.

Skriv gerne et par tanker ind omkring hvad det er du laver, hvilken stemning du er i, hvad du ser på etc…

Een ting er sikkert. En skitsebog fra en ferie, er helt speciel. Du vil for evigt, når du kigger i den, kunne tænke dig tilbage til de følelser og stemninger du var i, netop da du lavede DEN tegning.

Og måske er det kun dig, bland dine medrejsende familie/venner, der kan se meningen med at rende rundt med en skitsebog i tide og utide. Så forklar dem, at det her er noget der betyder noget for DIG. Og find så den gyldne middelvej, hvor du både tilgodeser familien med dit nærvær, OG giver dig selv lidt tegne-tid.

Fem perfekte steder til at sidde og arbejde med din skitsebog

Tegning af træstubbe i naturen, holdt op mod en mark med træstubbe og græs.

Rebild Bakker 2018. Ja, der ligger et lillebitte hus i landskabet. Og det er dèt, jeg har lavet et tegne-nedslag på.

Tegning af træstubbe i naturen, holdt op mod en mark med træstubbe og græs.

Trappe i Rebild Bakker. Strid vind fra højre. Tegnet stående på trappen. Og nej, det ligner egentlig ikke synderlig godt. Måske fordi det gik ret stærkt, og det i virkeligheden var et motiv der krævede lidt af detaljerne. Men skidt med det. Ikke alt i en skitsebog er perfekt.

Tegning af træstubbe i naturen, holdt op mod en mark med træstubbe og græs.

Tirpitz-bunkeren ved Blåvand. April 2018. Jeg forlod familien i en timestid og sad og betragtede, og ladede op. Og testede nogle nye tuscher jeg netop havde købt i en lokal butik. Læs tidligere indlæg om at samle inspiration i Tirpitz-bunkerens betonunivers.

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Fem perfekte steder at sætte sig med en skitsebog – Krøyers Kvarter - […] Brug skitsebogen i ferien […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Share This