Det var som et jordskred, da Dea Trier Mørch udgav romanen “Vinterbørn” i 1976, som handlede om en flok kvinder indlagt på en svangre-hospitalsgang. Det hele var afbilledet med hudløst ærlige linoleumstryk. Indtil da var fødsels-fakta stort set ubeskrevet for almindelige kvinder.
Denne artikel indeholder reklamelink (Hvad er det?)
Louisiana har i foråret 2019 haft en lille perle af en udstilling med linoleumstryk fra Dea Trier Mørchs hånd. Både snit fra bogen Vinterbørn, men også fra en lærebog om fødsler der blev lavet i samme periode “ind i verden”, ved siden af andre snit med politisk sigte.
Jeg var heldig at nå at se den, fordi Louisiana havde forlænget udstillingen, og var meget begejstret:
– Begejstret for linoleumssnittene, som er ærlige, enkle og præcise.
– Begejstret for den feministiske undertone, som helt klart har været med til at bane vejen til vores nutid og viden.
– Begejstret for bogen, som jeg kendte men aldrig har læst. – Det har jeg nu.
Desværre kan jeg ikke sætte en masse billeder ind fra bogen her, da det vil betyde at jeg skal betale et årligt beløb til Dea Trier Mørchs copyright. Da jeg er en lille blog med meget minimale indtægter vil det ikke kunne lade sig gøre.
Men – alligevel vil jeg gerne slå et slag for bogen og linoleumstrykket, da det er en meget spændende historie der ligger bag. Så hvis du er heldig at have bogen stående på reolen, så frem med den og kig på dine illustrationer.
Læs Louisianas omtale af udstillingen her, og se billedeksempler. Udstillingen er desværre slut.
Første gang der blev sat ord på…
Det var første gang at der taltes offentligt om problemer, presseveer, udvidelsesfase, barselsflod og meget, meget mere. Beskrivelserne er sjældne og hudløse. Dea Trier Mørch var således een af den feministiske kunsts pionerer. Kvindens erfaringer på området var på det tidspunkt lavstatus, og helt fraværende både skriftligt og billedligt.
Bogen “Vinterbørn” er rigt illustreret med Dea Trier Mørchs linoleumssnit, som i deres enkle form er både pågående pga deres på daværende tidspunkt voldsomme temaer, men også, fordi de er så enkle, distancerende fra det fysiske “ubehag” der er forbundet med svangerskab, fødsel og barsel. Mens de fortæller ting som almindelige kvinder sjældent havde set eller hørt beskrevet før.
Linoleumstryk, med billeder af “åbent underliv”, både før, under og efter fødslen. Billeder af ventetiden, på stuen, i skyllerummet etc. Og billeder af det lille nyfødte, og ikke nødvendigvis smukke barn.
Udover Vinterbørn, udgav Dea Trier Mørch også lærebogen “Ind i verden”, som gennemgik fødslen fra start til slut, i ord og billeder, med de sædvanlige linoleumstryk.
Dea Trier Mørch kredser om “Det levede liv”.
Bogen blev udgivet i 1976, og i 1978 filmatiseret med blandt andre Lone Kellerman og Ann-Mari Max Hansen på rollelisten, og med Astrid Henning Jensen som instruktør.
Det er tankevækkende i en nutid, hvor vi ved ALT og kan se billeder og film om alt. Tænk at det ikke er længere siden at disse ting var ukendt land. Selv for kvinderne der gennemgik alle kvalerne.
Jeg blev sørme ret rørt
Jeg har haft mange oplevelser når jeg har set kunst. Jeg er blevet glad, forbløffet, vred, ubehageligt til mode, og meget andet. Men det er sjældent at jeg er blevet rørt af en udstilling.
Det gjorde jeg her, en julidag på Louisiana.
Selvom det snart er en snes år siden at jeg selv fødte, gik de fantastiske linoleumssnit lige i hjertekulen på mig.
Det er så markant en begivenhed at bære og føde et barn, at alle kvinder der har prøvet det, formentlig vil reagere på billederne. Uanset alder.
Og desværre er udstillingen slut, når dette indlæg udkommer. Men derfor kan man jo godt dvæle ved de ord og billeder som een af de feministiske foregangskvinder fra 70’erne slog igennem med. Bogen “vinterbørn” blev banebrydende, og Dea Trier Mørch fik “de gyldne Laurbær” for bogen i 1977.
Linoleumstryk
Er en trykteknik med et meget enkelt udtryk. Vha linoleumsknive skærer man et mønster i et stykke linoleum, som er blødt og til at skære i. Derefter påføres farve, og det hele trykkes på et stykke papir.
Udtrykket bliver meget enkelt og kontrastfyldt. Lidt stiliseret, og alle de mindste detaljer forsvinder. Der er dele af billedet hvor der er farve på, og dele hvor der ingen farve er. Det giver et meget enkelt udtryk.
Dette fungerer rigtig fint med Dea Trier Mørchs motiver som er, for dets tid, ærlige og direkte i fødselsøjeblikket. Så linoleumstryk-teknikken er meget velvalgt til emnet, og det virker da også rigtig rigtig fint.
Trykteknikker i familie med linoleumstrykket er fx træsnit, eller viskelædertryk.
Een af de ting som Dea Trier Mørch nød ved linoleumstrykket, var at det er forholdsvist let at lave en produktion, fordi trykpladen kan bruges flere gange.
Sådan laver du viskelædertrykstempler.
Ærlig bog
“Det brager i hendes knogler, de skrider fra hinanden. Barnets krop baner sig vej gennem den allersidste, bløde del af fødselsvejen. Som en tømmerstamme, der trækkes ud over en gruset strandbred – og videre ud i havet – stødes noget stort og fast og mørkt ud af hendes krop, ud mellem hendes ben, en mørk pakke, en blodig klump” (citat fra Vinterbørn, side 142, 1976)
I dagene efter udstillingen købte og kværnede jeg bogen selv. Det var en fornøjelse! Dea Trier Mørchs sprog er kreativt og ærligt. Og med en klar beslutning om, at denne bog er skrevet for kvinder der bør vide mere.
Een af kvinderne har ubetinget rollen som den utraditionelle der spørger og spørger, mens de fleste af de andre blot er i den autoritetstro rolle hvor man bare gør hvad lægerne siger, og ikke tør spørge om noget. Meget, meget kontrastfyldt til vores verden idag.
Men samtidig er bogen smuk og barsk og rørende om et evigt aktuelt emne, og jeg vil anbefale den til enhver tid. Hvis ikke det var fordi en nybagt mor sjældent har overskud til at åbne en bog, ville den være en forrygende barselsgave.
Også sjovt retro…
En lille tilføjelse skal være, at den også er et tidstypisk billede på 70’erne, så hvis man har lidt retrofølelser, så er den et sjovt must. Fx da afdelingssygeplejersken giver et glas rødvin til alle på stuen en dag hvor de er lidt nedtrykte. Eller da een strikker til det nyeste i sen-halvfjerderserne: slaskedukken (Sådan een havde jeg også. Hun hed Trutti).
Desuden var mændene var ikke nødvendigvis med til fødslen, utænkeligt idag, og stuerne havde 10 senge. – Og mange flere sjove nedslag.
Originale linoleumstryk
I anledning af udstillingen på Louisiana, havde kunstnerens familie fundet en masse af de gamle, originale linoleumstryk frem, til salg. De gik som varmt brød, og jeg nåede at sikre mig et, som nu hænger i min stue og minder mig om at der i 70’erne var nogle kvinder der kæmpede en kvindesagskamp, på mange fronter, som vi kvinder stadig nyder godt af idag.
Hanne Plougmand kombinerer linoleumstryk og viskelædertryk med broderier.
I 2016 var det 40 år siden at bogen udkom, og i den anledning blev den genudgivet. Og selvfølgelig også derfor at det blev aktuelt igen med en udstilling på selveste Louisiana, her i 2019.
Jeg har spurgt lidt rundt i min omgangkreds af kvinder, og jeg kan høre at der står et ældre, glemt eksemplar af Vinterbørn på rigtig mange bogreoler.
“Det var min mors”, “Den fik jeg da jeg var helt ung”, “Den har jeg ikke læst i mange mange år…” er ord som bogen har fået med på vejen.
Min svigerinde, som havde en kort periode som jordemoderelev i 70’erne, husker også da bogen kom: “Det var sådan een man bare SKULLE have! – faktisk havde jeg også nogle af trykkene, men de er desværre gået tabt i årenes løb. Det var ægte kvindekamp og rødstrømpebevægelse, at læse den bog.”
Læs bogen (igen?), nyd billederne, og den kreative tekst. Lev dig ind i barselsoplevelserne, hvis du er kvinde og har født, uanset hvor længe siden det er. Emnet er evigt aktuelt og universelt. Og idag virker det ikke spor feministisk. Bare almindelig vidensdeling.
Du vil helt sikkert genopleve din egen historie undervejs. Og fornøj dig med det historiske nedslag, i 70’erne, hvor der blev holdt på nogle helt andre former end idag. Retro-elskere vil elske det 🙂
Køb bogen
Hvis du ikke har bogen, kan du fx købe den hos Gucca.dk., som har nogle ret fine priser.
0 kommentarer