Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Kom med til Milano Design Week 2019

Mange pile, der stikker ud af en lyserød struktur mod en klar blå himmel.

Den vildeste inspirations-oplevelse længe.

Milano Design week løber af stablen en gang årligt, i april. Jeg har lige været på studietur med mine kolleger, og det var fantastisk!

Overalt i hele byen summer det af design og events, og den ene mere inspirerende, sære, finurlige og fantastiske end den anden.

Firmaet iGuzzini præsenterede skamler lavet af bølgepap. Og præsentationen fejlede ikke noget. (Læg mærke til den matchende støvkost nederst til højre. Sådan en gang højglans skal holdes ved lige hele tiden 🙂
Mange pile, der stikker ud af en lyserød struktur mod en klar blå himmel.
En kæmpestor stol midt på pladsen foran Milanos Domkirke. Totalt spiddet med pile. En kommentar til krop og tiden. Og så kunne jeg jo ikke lade være med at falde i svime over den fantastiske komplementærkontrast der opstod, i samspil med en italiensk blå forårshimmel.
Street Art

Oprindeligt startede det som en lukket møbelmesse for møbelbranchen i 1961. Messen hedder stadig Salone di Mobile.

I 80’erne bredte messen sig ud i byen, til udstillinger som også var åbent for offentligheden. Og nu, i 2019, har det bredt sig til det meste af byen. Overalt er der store og små udstillinger og specielle opstillinger. I de mange paladser i byen, i små italienske baggårde fyldt med blåregn og store krukker, på fortove og piazza’er. Alle har givet den fuld gas, og der er masser af overraskelser.

Der er stadig masser af møbler, men det har bredt sig langt ud over dem, og indbefatter kunst, mode, mad og meget mere.

Designskoler fra hele Europa udstiller iøvrigt elevarbejder på lige fod med alle firmaerne, og det betyder at der også er fokus på fremtiden, og de gode ideer. (Både VIA University College og Kunsthåndværkerskolen i Kolding var bla repræsenteret.)

Ja, der var en udstilling på bagsiden af denne sluse, som var 1½ meter dyb, og som folk stod i kø for at gå igennem. Udstillingen handlede om klimaet.
Kæmpeblomster lavet af skumplast, som blikfang foran en smykkebutik.

Det kan være en smule svært at danne sig et overblik, og det er umuligt at få set det hele, også selvom man bruger alle 6 dage på at nå rundt. Så man må nyde det man ser, og leve med at man går glip af noget.

Mine kolleger og jeg havde sammenlagt to hele dage på at få snuset en masse inspiration op. Til dagligt arbejder jeg på beklædningshåndværkeruddannelsen på VIA University College, og nogle gange er det bare rigtig rart at komme ud og få snust til den designverden som vi blandt andet uddanner unge mennesker til.

Læderstrimler på glaslampe inspireret af art deco. Louis Vuitton kombinerer nyt og gammelt.
Alle lokaliteter er i brug. Både de nedlagte fabrikshaller, de små baggårdslokaler gemt bag blåregn og krukkeplanter, og de grandiøse paladser i bymidten af Milano.

Jeg vender helt sikkert tilbage 🙂

Milano Design Week, Fuorisalone.it løber afsted hvert år i april.

 

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Share This