Aage Damgard var i midten af det 20. århundrede én af de store uldkræmmere i Herning-området, og i 1965 byggede han en helt ny skjortefabrik i udkanten af byen, som var helt anderledes end alle de andre fabrikker og tidens krav om arbejdspladser. Hans skjorter hed Angli, så bygningen blev kaldt Angli-gården.

 

Det mærkelige ved bygningen var, at den var helt rund. I midten af bygningen lå en åben gård, som man kun kunne se når man gik ind i den. En sådan fabrik havde man aldrig set før. Spraglede farver indvendigt. Ovenlysvinduer til syerskerne. Rekreativt område til brug i pauserne. Og kunst overalt, til fælles glæde for ejere og medarbejdere.

Adskillige folk i Midt-og Vest-Jylland tænkte, at Aage Damgaard var blevet gal! Han brugte jo sine penge på kunst og pjatværk! Men han havde en stor æstetisk fornemmelse,og endte med at blive banebrydende, og efterlod sig en fantastisk arv af bygninger og landskabskunst i området Birk Centerpark i Herning.

Aage Damgaard lod det ikke være ved indendørsarealerne. Han havde lige så mange planer for udendørsarealerne, og lod anerkendte kunstnere og landskabsarkitekter boltre sig i området, og mange af de planer som han aldrig selv fik gennemført, er senere kommet til. Så der nu står et område af høj kunstnerisk karat og modtager gæster.

 

I 1975 lod han fabrikken overtage af Midtjysk skole- og kulturfond, og bygningen blev delt mellem Herning Kunstmuseum, og Dansk Konfektions-og Trikotageskole (senere kendt som TEKO, nu VIA University College). Bygningen er fredet, og hver dag bruges skolen af flere hundrede brugere, som stadig arbejder i dele af det originale interiør, dog justeret til en moderne arbejdsplads.

Herning Museum har siden udbygget med et underjordisk museum for Carl-Henning Pedersen og Else Ahlfeldt, og senest har museet fået nye moderne bygninger og er omdøbt til HEART, et moderne kunstmuseum af international format.

 

Hele området er en dagstur værd. Tag gode sko på, nyd udendørsområderne og museerne, og hvis det er en hverdag, så list ind og se interiøret på skolen, men husk at der arbejdes derinde. Alle udendørsarealer er gratis at besøge. Entré på museerne.

Alle bygninger i området er malet hvide og passer arkitektonisk sammen, så det hele kaldes “Den hvide by i Herning”. De består af VIA University College, Aarhus Universitet, Forskellige virksomheder, Dansk Mode og tekstil og andre.

Alle billederne her er taget i marts 2018, netop som vinteren er ved at slippe sit tag. De hvide bygninger står flot og grafisk til det golde vinterlandskab, med de grafiske, endnu bladløse træer. Læs mere om de enkelte steder ved billedteksterne.

God fornøjelse!

 

Indgang til den indre gård i Anglibygningen. Kun sparsomt får man en forventning om hvad der venter. Aage Damgaard bad kunstneren Carl-Henning Pedersen om at udsmykke væggen, og det er resulteret i en kæmpe frise hele vejen rundt. “Fantasiens leg om livets hjul”. Den er 200 mtr lang, og lavet af keramiske fliser.

 

Man føler sig lille i gården med Carl-Henning Pedersens frise, og inde i midten, som er markeret med en lille sten i græsset, er der det skønneste ekko. Carl-Henning Pedersen var en del af COBRA-bevægelsen. Da han døde i 2007, blev hans urne nedsat et ukendt sted i den indre Angligård, sammen med sit værk.

 

Anglibygningen ligger flot i landskabet, og byder gæster velkommen i området, fra hovedvejen mod Silkeborg. I baggrunden ses Carl-Henning Pedersen og Else Ahlfeldts museum, som ligger under jorden, med den karakteristiske  blå pyramide og runde bygning som kendetegn.

 

Birk Centerpark set fra luften. De grafiske former i Anglibygningen, Skulpturparken og De Geometriske Haver fortæller lidt om den æstetik og fremsynethed som fabrikant Aage Damgaard havde, i 1965. Den hvide bygning til højre i billedet er kunstmuseet HEART. Billedet er fra visitherning.dk.

 

Carl-Henning Pedersen var een af de mange kunstnere som Aage Damgaard havde lange samarbejder med. Derfor var det naturligt at lægge et museum i hans navn, ved siden af Herning Kunstmuseum, da det havde overtaget dele af Anglibygningen i 1976. Foran museet en skulptur af kunstneren. Carl-Henning Pedersen og Else Ahlfeldts Museum.

 

Øst for Anglibygningen lod Aage Damgaard landskabsarkitekten C.Th.Sørensen tegne en stor skulpturpark, som var tænkt som rekreativt område for medarbejderne, og et sted for Aage Damgaard at udstille sin store skulptursamling. Inde i rondellen gik køer og græssede. Parken er nyrenoveret (2018), og udstillingen af skulpturer er skiftende. Ved indgangen til parken står en buste af Aage Damgaard.

 

Syd for Anglibygningen ligger de Geometriske Haver. Aage Damgaard fik allerede i de første år landskabsarkitekten C.Th.Sørensen til at tegne dem, men de blev først etableret i 1982 efter de originale tegninger. De består af 9 forskellige geometriske figurer, og hækkene er mellem 3 og 8 meter høje. Det er en underfundig oplevelse at gå imellem tre-,fire-,fem-og seks-kanterne, og uanset om bøgehækkene er sprunget ud, eller, som her, er nøgne i det spæde forår, er de et majestætisk syn. Her er det cirklen der soler sig i den lave forårssol (marts 2018).

 

Det indre af skjortefabrikken fortjener en artikel for sig, men her får I et lille kig. Aage Damgard bad kunstneren Poul Gadegaard om at dekorere overalt, og det var meget kontroversielt i 1965. Alene det, at han lod alle vandrør og installationer fremhæve af farver, var uhørt. Poul Gadegaard arbejdede for Aage Damgaard i flere år, med de omfattende dekorationsarbejder. Hvis skolen er åben, kan man godt liste ind og se omgivelserne, men hav respekt for at det er en arbejdsplads og et studiested.

 

Da det er en tektilskole er der stadig en stor systue, og de originale bemalinger på væggene af Poul Gadegaard er der endnu.

 

Det meste af interiøret på kontorer etc blev også lavet og dekoreret af Poul Gadegaard. I kontorområderne er adskillige af elementerne fortsat i brug, under hensyntagen til et moderne kontormiljø, og man kan altså opleve at sidde og holde møde ved et bord som er et kunstværk, ejet af Herning Kunstmuseum og udlånt til skolen. Her er et eksempel fra systuen: stigen er naturligvis holdt i farverne, og den bruges den dag idag.

 

Overfor skolens parkeringsplads, ved siden af kunstmuseet HEART, ligger en sjov bygning. Den er i privat eje, og derfor ikke åbnet for offentligheden. Bygningen er en prototype på en serie af studieboliger som Jørn Utzon tegnede (inden operahuset) , og de mange forskellige former skulle bygges sammen i et kæmpe kompleks, hvor alle små boliger var individuelle. Projektet kom dog aldrig længere end til prototypen, som man altså kan nyde fra afstand.

 

ELIA: For enden af vejen, næsten helt nede ved trinbrættet til toget mod Silkeborg/Aarhus, ligger Nordeuropas Største kunstværk. Det er tegnet af Ingvar Cronhammer, og er en hyldest til elementerne. ELIA er navnet. Een gang om måneden sendes en ildsøjle op fra de fire skorstene, men ingen ved hvornår, så det er en stor sjældenhed at få lov til at se det. Værket ligger tæt på motorvejen, og er en flot velkomst til Hernings besøgende. Elia er 60 mtr i diameter og 32 meter højt, og man kan gå op af trapperne og nyde udsigten.

 

Detaljeret kort over området, Visit Herning. dk

 

Aage Damgaard døde i 1991. Sammen med sin kone Bitten Damgaard, etablerede han restaurantkæden “A Hereford Beefstouw”, som stadig er i familiens eje. Interessen for kunst varede livet ud. I 1989, da muren og Østeuropa faldt, sendte han sine voksne sønner til Rusland, for at støve én af de mange statuer af Lenin op, som blev skrottet i de år. Det lykkedes, og de fik hentet én hjem, som siden da har ligget (ikke stået) ud for virksomhedens hovedsæde nær Hammerum. I 2017 lånte de statuen ud til Skanderborg Festival, som lod den danne ramme om én af indgangene til festivalen. Aages bror, Mads Eg, var manden bag Egetæpper, som fortsat er en stor medspiller i den internationale tæppebranche. Billede: Herning Folkeblad.

 

Mit helt personlige forhold til stedet:

Jeg kom ind på skolen i 1990 og tog over nogle år uddannelse som konfektionsassistent og senere produktudvikler (industriel designer). Jeg kan huske hvor lidt jeg satte pris på de kraftige farver i Anglibygningen. I en tid af jordfarver og ny-økologisk tankegang, var de kraftige farver slet ikke hotte. Jeg husker at bøgehækplanterne i de geometriske haver var ganske små, og inde i midten blev der dyrket hør og andre tekstilfibre.

I dag sætter jeg enormt stor pris på at komme i området og bygningerne. Er nu ansat i VIA, og kommer stadig regelmæssigt, og har jeg chancen, går jeg en tur i området. Og nyder at mærke historiens vingesus og fornemme de store tanker som den ærkejyske fabrikant storladent lod planlægge og gennemføre.