Det, at tegne, behøver ikke altid være med en blyant eller en tusch. Hvis man er ved en strand kan man tegne i sandet med en pind. I skoven er der ofte tegnet hjerter i træernes bark med en dolk. Baristaen i kaffebaren kan tegne flotte figurer i kaffeskummet.

Og når man fx laver et gækkebrev, så tegner man med saksen. Det er altid spændende, når man pakker gækkebrevet ud? Måske har man fået det til at ligne det man ønskede? – eller måske har man blot fået klippet et flot mønster? Men det behøver ikke at være i foldet papir. Af og til kan man fx møde en gadekunstner, der tilbyder at klippe ens ansigtsprofil for en skilling. Han roterer bare lidt rundt med papiret, og så, vupti, står han med en udgave af din egen profil.

Og lad os lige slå det fast: HAN har øvet sig!!!

Andersen og Clevin gjorde det!

En af de helt store klippere i historien var HC Andersen. Han var en høj mand, med store hænder, og en lang spids saks, som han ofte tog med til selskaber, og underholdt med at klippe motiver til historier han fortalte imens. Og mens hans værter undrede sig over hvilke vidunderligheder den store hånd og den lange saks kunne frembringe, klippede han sig stille og roligt ind i deres hjerter.

HC Andersen.

En anden stor klipper var Jørgen Clevin, der i utallige TV-udsendelser har klippet alt hvad han skulle bruge til dagens historie. En bil, en støvle, en mand, en hat etc. Aldrig var vi i tvivl om hvad meningen var, når han gik i gang. Og de af os der har oplevet ham i hans storhedstid, tilbage i 70’erne og 80’erne, kan uden problemer fremkalde os synet af hans hænder der arbejder, og med hans karakteristiske nynnen til.

Jørgen Clevin, klar til at klippe, tegne og lime for børn og voksne. kilde: DR Bonanza.

At ”tegne-klippe”

Når man ”tegne-klipper” er man tvunget til at droppe alle de små detaljer. Det tillader materialet ikke. Til gengæld tvinger det øjet til at se det væsentlige: FORMEN. Det ydre omrids. Man skal IKKE give sig til at tegne først. Bare klip! – og se hvad der sker.

Øjet skal vænne sig til at finde formen, og det gælder i al tegning og maleri. At gøre det med en saks er een af de rigtigt effektive øvelser til det.

Øvelse nr. 1: Enkle omrids

Sæt dig med en god spids papirsaks, og noget billigt papir, (gårsdagens avis, et reklamekatalog, brugt gavepapir, indpakningen fra en pakke kiks…) og klip det du ser, lige foran dig:

Omridset af din kaffekop. Omridset af nabohuset du kan se ud af vinduet. Lygtepælen på gaden. Omridset af dit TV (den kan være ret nem 🙂 ), vinglasset foran dig (drop at klippe rødvinen, det er bare en detalje). Læg klippet på et underlag af en anden farve, og se hvordan det ser ud. Prøv flere gange af de samme former. igen og igen, mens dine øjne vænner sig til processen.

Du kan også bare bruge almindeligt hvidt papir, men når man bruger noget restepapir, som ikke er helt “pænt”, så sætter det dig fri på en anden måde, og du vil være tilbøjelig til at tilgive dig selv flere fejl.

Øvelse nr 2: klip halvdelen og fold ud.

Fold et stykke papir og klip igen tingen fra øvelse 1, fx vinglasset, men halvt, fra den foldede side. Husk at du ikke må tegne først. Og nyd spejlingen når du folder ud igen. Og hvis det ser mærkeligt ud, så tag et nyt stykke papir og prøv igen. Og igen. Og igen. Jeg lover dig, at på et tidspunkt har dit øje fanget formen, og så begynder det at ligne…

Det er bedst at dit motiv i denne øvelse er nogenlunde symmetrisk, dvs du forestiller dig at du lægger en usynlig akse henover tingen, og den er så nogenlunde ens på begge sider af aksen. (aksen er din foldelinje)

Husk, som altid, de kloge ord: ØVELSE GØR MESTER!

HC Andersen havde nogle yndlingsmotiver, som han klippede igen og igen og igen: svaner, danserinder, hjerter mv. – og når man gentager det samme motiv om og om igen, så får man ret god styr på formen, og bliver rigtig god til det. (uanset om det er med blyant, saks eller kaffeskum)

HC Andersens danserinder er vidunderlige! Og det er de fordi han har klippet dem SÅ mange gange. Han var 100% inde i formen. Billedkilde: emu.dk.