Mød Tina Brandt Jespersen, der laver de mest vidunderlige og forunderlige mosaikker.
Første gang jeg så Tinas mosaikker, blev jeg ret forbavset. I første omgang var jeg blevet tiltrukket af de smukke mosaikker, som stod i en lille kasse i en lokal butik. Det var håndlavede kort til salg.
”Hold da op, de er jo skåret og limet på enkeltvis! – Sikke et nussearbejde, og hvor er de flotte.” tænkte jeg.
Senere fandt jeg ud af, at kortene bare var en lillebitte del. Bag dem stod Tina Brandt Jespersen, som også laver større mosaikker, og da jeg så dem, var jeg solgt!
Men endnu mere spændende blev det, da jeg fik Tina til at fortælle om baggrunden for billederne. De er nemlig sprængfyldt med matematik. Men sideløbende med den benhårde og regelsatte matematik, har hun den mest eventyrlige og fabulerende tilgang til farvesætning.
Men lad os lige kigge på hvad det er hun gør:
Tina tegner og skærer en ny cirkel, med nye vinkler, til hvert enkelt billede.
Først tegner hun cirklen og dens vinkler minutiøst op. (Se lille video længere nede, hvor hun kort viser en opstart på et billede i Pontiacserien.)
Når alle vinkler er tegnet op, går hun i gang med skalpel og lineal. Hun skærer hver enkelt lille side op, og sørger for at der er et bånd på 3 millimeter imellem hvert eneste felt.
Når alle felter er skåret, går hun minutiøst alle hjørner igennem for at alle kanter er helt rene.
Nu starter farveplanlægningen. Ofte tager hun et eksisterende billede, og plukker farverne ud derfra.
Fx har hun lavet nogle pontiac-billeder med fuglemotiver. Skovspurv, musvit og gråspurv var nogle af dem. Tina plukker farverne fra fuglen ud fra et foto, og genskaber dem i pontiacbilledet.
”Det er vigtigt at farvefordelingen er rigtig”, fortæller Tina, “- og at man kan se om det er en fugl der er spættet, eller én med mere rene farveflader”.
Papiret hun bruger findes nu frem i de korrekte farver og nuancer. Ofte blander hun selv farven og maler på papir, for at få den helt rigtige nuance, andre gange finder hun farven i eksisterende papir.
Hun arbejder også meget i strukturer. Papiret må gerne have forskellige strukturer, for det giver liv til billedet.
”Det er både for billedets og for fuglens skyld” fortæller Tina.
Og så bruger hun naturligvis øjnene flittigt. For hvad skal der til, for at få det helt rigtige udtryk?
Når farverne er på plads, går det store udskærings- og udklipnings-arbejde i gang.
Papiret klippes ud i felter der passer præcist med hullerne i cirklen, men er 1½ mm større hele vejen rundt. Disse 1½ mm er det “sømrum” der limes fast på bagsiden. Tina bruger en meget smal dobbeltklæbende tape, som er perfekt til formålet.
Det hele monteres undervejs i klippearbejdet.
Bla hendes fars gamle passersæt, som er uundværligt i opbygningen af de geometriske former i billederne.
Tina har altid haft matematikken med sig.
”Inspirationen får jeg fra mønstre, jeg får øje på, overalt hvor jeg færdes. Både naturens og de menneskeskabte. Det kan være kirkemosaikker, glasmalerier, mandalaer eller hjulkapsler, og matematikken er med mig overalt. ”
Tinas baggrund er en uddannelse som cand. negot. i økonomi og international markedsføring. Så leg med tal har været en del af hende altid. Og de senere år er det så blevet kombineret med kunst.
”Jeg har arbejdet meget med cirklen som grundform og elsker processen med at konstruere mønsteret med passer og lineal, inden jeg går i gang.”
Tina har arbejdet med processen med papirmosaik i 6 år, og er meget bevidst om, at der ligger meget mindfulness i det hele. De mange sirlige gentagelser giver ro i hovedet.
En egenskab ved processen, som det har til fælles med strikning, farvelægning i malebog, hækling, vandreture med det ene ben foran det andet etc, nemlig at tankemylder bremses, og en fokusering opstår.
En ting som får mere og mere opmærksomhed i disse år.
Penrose- billederne
I Penrose-serien har Tina brugt fysikeren Roger Penrose’s teorier om fliselægning, i en del billeder. Penrose opdagede i 1971 en måde at lave tilings med femkanter og rhomber.
Tina har lavet billeder med to typer rhomber, en bred og en smal, og ladet farverne vandre ind og ud af fliserne i forskellige mønstre.
Pontiac-billederne.
Teorien til mønstrene til Pontiac-billederne, er lavet ud fra en ældre Pontiac-fælg, med 20 eger og 5 bolte. Kendetegnende er, at fælgen er delt op i 5 dele, og der opstår trekanter, og spidse vinkler ved hjælp af sirlige regler.
Herunder kan du i videoen se, hvordan Tina starter opbygningen af en pontiac-cirkel.
Mange inspirationskilder
Tina arbejder med mange inspirationer. Fx har hun også kigget mod USA og de gamle traditionelle patchworkmønstre (Box Kite). Hun vender øjnene mod de gamle grækere, fx Euklid, og hun holder øje med mønstre overalt. Hun arbejder med Pascal-trekanter, Kalejdoskoper, Fibonacci-tal og spiraler og meget mere.
Derfor er det interessant
Jeg synes det er helt vildt interessant at se hvordan Tina arbejder med mosaikkerne.
For det første er der en masse matematisk viden i billederne, som vidner om stor glæde for systemer og matematikkens skønhed.
For det næste er der en næsten poetisk tilgang til farvesætning, når Tina går ombord i en farveskala fx til en fugl eller laks i et koldt hav, og omsætter farverne til felterne i de geometriske billeder.
For det tredje er der en vidunderlig mindfulnesshed i den metode hun bruger, hvor alt er håndholdt, og alt skæres ud og klippes og tegnes minutiøst, i en meget langsommelig proces.
Se mere på Tinas hjemmeside
På hendes hjemmeside www.vigilavera.dk kan du se masser af eksempler på Tinas mosaikunivers. Men ud over mosaikkerne, er hun også en ivrig maler og naturfotograf.
På hjemmesiden kan du også finde en liste over kommende udstillinger, hvis du har lyst til at se mere…
Stadig inden for de overordnede givne regler.
“Night City” af Tina Brandt Jespersen.
Læg en kommentar