En kreativ fortælling om 6 gymnasiepiger, der flyttede i virtuelt kollektiv. Fordi de ikke kunne være sammen i virkeligheden.

Ved spisetid i kollektivet

“Laura, her er dit værelse. Dit billede på væggen har ændret sig lidt, men du kan nok godt se at det ligner. Og planterne har jeg også fået med”

“IIIIH hængeplanten over min seng er der også! Fedt!”

“Nåh ja, Sigrid, man er nødt til at gå ind i dit værelse gennem Lauras værelse…sådan blev det altså lige” – Ellen er igang med en virtuel rundtur i pigernes nye husbåd.

Laura og Sigrid griner…”Eeej, hvor hyggeligt!!”

“Se, her er vores badeværelse, det er kæmpestort, med masser af hylder, så vi kan få plads til alle vores cremer og makeup!”

“FEEEDT” lyder det i kor, fra alle de fem piger der ser med.

Frida prøver tøj på sit værelse ved det store spejl.
Ellen spiller på sit værelse
En sovende Signe på sit eget virtuelle tro-kopi-værelse.

Det gode gamle SIMS-spil

Coronakrisen har ført meget med sig, også gode ting, og folk går i gang med sysler, som man ikke havde set ville ske.

I dette tilfælde har gymnasiepigerne fået genoplivet deres gamle Sims-spil, som de fleste af dem spillede for 10 år siden, og ellers ikke troede at de skulle se igen.

Sims er et livssimulationsspil, hvor man bygger en verden, og lader virtuelle personer leve derinde. Spillet blev lanceret i 1989, og er et af de bedst sælgende videospil nogensinde. Og spilles stadig af børn og voksne verden over. Man kan kalde det et kæmpestort virtuelt dukkehus, som man kan indrette og arrangere, og lade ting ske, i een uendelighed.

De seks gymnasieveninder, skabt så de ligner og med autentiske interesser. fra venstre: Frida, Ellen, Laura, Signe og Ida. Og siddende foran er Sigrid.
Her er Ellen i gang med een af de mange rundvisninger, når der er sket noget nyt. Nederste skærm til højre er Sims-husbåden, og rundt på skærmene kigger pigerne med. Laura (som er min datter) har ladet mig kigge med over skulderen.

Det hele startede, da Danmark lukkede ned i marts 2020. Hjemme ved Ellen fandt familien på at pakke den gamle stationære PC ud, fordi der lå et gammelt SIMS-spil på den. Fra 2009.

Ellen spillede sims, og veninderne mødtes hver dag over deres skærme og fulgte med, og grinede af det gamle spil. En dag foreslog Signe, at Ellen skulle bygge et hus til de seks gymnasieveninder, som går i 2.g.

Ellen gik straks igang.

Undervejs i byggeprocessen sendte de alle billeder og videoer fra deres værelser derhjemme, så Ellen kunne få dem indrettet så korrekt som muligt.

Alle seks pigers værelser er nemlig konstrueret til at ligne virkeligheden. Ligesom pigernes look-alike også er konstrueret så naturtro som muligt, med autentiske interesser.

Fx har Frida, som normalt dyrker kampsport, lige været i Kina til en kampsportskonkurrence. – Altså Sims-Frida, inde i spillet.

Nu er der bygget et kollektiv, hvor de 6 veninder kan bo sammen. Altså inde i spillet.

Signe er ved at overbevise Laura om et eller andet, mens Frida ser til, og tænker sit…
Ida tænder fjernsynet, mens Signe får en lur på sofaen.
Sportsnørden Laura træner på værelset.
Husbåden i tre store etager, og med diverse terasser og luksusfornødenheder.
Signe i færd med at styre husbåden, som sejler lige derhen hvor beboerne har lyst til.

Husbåd med alt

Faktisk er det en husbåd, men uden den slags problemer man kan se “i virkeligheden” med toiletadgang, kajpladsrettigheder og den slags trivialiteter.

Her er et kæmpekøkken, flere barer, tagterasse og alt nødvendigt til et luksus ungdomsliv i 2020.

Og forleden var de til festival, og deltog i en hotdogspisningskonkurrence. – altså inde i spillet.

Ligesom pudekampen var skidesjov, og oprydningen var nem. For det hele foregik inde i spillet.

Og så var der lige den dag hvor der gik ild i Signe! – og Ida slukkede det med en pulverslukker!

Og sådan er der så mange måder at slå tiden ihjel på, i en coronatid, hvor man pludselig har oceaner af tid.

AAAAVVVV! Der gik pludselig ild i Signe … Ida slukkede heldigvis…
Sigrid læser en bog i sit værelse.
Ellen blander drinks i baren på tagterassen.
Ellen og Signe i pudekamp
Laura og Signe i hjemmebaren
Til festival: æble-i-badekar-spisnings-konkurrence.
Ida læser på sit værelse