Gratis fragt over 500 kr (pakkeshops DK)
Institutioner kan handle med EAN
Kreativ inspiration til dig
Krøyers Kvarter Logo

Webinar

Storkonval i crepepapir – Webinar

30. april 2025, kl 19:00

storkonval crepepapir

Vær med og lav en majestætisk storkonval i crepepapir, mens du sidder derhjemme ved dit eget arbejdsbord.

Storkonvallen er en statelig konge i staudebedet. Enkel, grænsende til minimalistisk, men stor og pompøs samtidig. Den har ikke brug for et kæmpe farvehav, men lægger sig øverst over alt andet. Nu kan du lave den i crepepapir.

Storkonvallen består af blade og blomster. Og mange af dem. Bladene er dobbeltlimede, og blomsterne hænger under dem, små, men i stort antal.

 I dette webinar laver vi en del blade og blomster, og Tina viser hvordan du samler grenen til sidst.

Du vil også lære hvordan du kan lave de dobbeltlimede blade, både med Tacky Glue eller med dobbeltlimet tape.

Før, under og efter

Inden webinaret får du skabeloner tilsendt, som du selv skal udskrive. Du får også en vejledende materialeliste, og en rabatkode, hvis du har brug for varer i shoppen.

Under webinaret følger du med hjemme fra dit eget arbejdsbord, og du kan ikke ses. Men til gengæld kan du stille spørgsmål direkte i chatten, og har derfor medindflydelse på hvad vi kommer omkring.

Efter webinaret får du et replay som du kan afspille når du vil (Kun til privat brug, iflg lov om ophavsret) Replayet ligger på platformen kroyerKREAkademiet, som du får login til. Replayet kommer hurtigst muligt, dog senest 48 timer efter webinaret.

Sværhedsgrad

For letøvede/øvede – og modige begyndere.

Varighed:

1 – 1½ time.

Materialeliste

  • Crepepapir til grønne blade og stilk. Mosgrøn eller græsgrøn, eller anden grøn efter dit eget valg.  Tina bruger 180 g italiensk crepepapir.
  • Crepepapir til blomster. Hvid eller råhvid. Tina bruger 180 g italiensk crepepapir.
  • Klippet ståltråd 0,9 mm, 30 cm lang. Du skal bruge 1 stk. pr. blad (8-16 blade pr stilk, alt efter hvad du når.)
  • Elefanttråd 1,1 mm, ca 2 stk. ELLER et stykke hegnstråd 1,5-2 mm/ca 40 cm.
  • Tynd papirbetrukket ståltråd i grøn. 22-28 gauge. Til blomsterne. Ca 6-10 stk.
  • PanPastel i en lysegrøn/grøn nuance.
  • Børste, pensel eller applikator til PanPastel
  • Tacky Glue + noget pap til at hælde ud på.
  • Varmelim/ limpistol. Vi skal bruge en del varmelim til storkonval’en.
  • Meget gerne en silikonepensel eller et stykke pap til at påføre tacky glue med.
  • En god papirsaks
  • En tang der både kan forme og klippe.
  • En klud, gammelt frotté eller lign. (Til lim på fingrene)
  • Tina viser også hvordan du kan bruge dobbeltklæbende tape. Men du behøver det ikke.

Sværhedsgrad

For letøvede og øvede (og modige begyndere).

Sted

Tid

30. april 2025, kl 19:00

Pris

Kr. 149,-