Så fik vi igen fundet en vinder i serien Danmarks Bedste portrætmaler. Jeg har haft lidt svært ved at se programmerne om onsdagen, så jeg er først nu blevet færdig med at streame udsendelserne.

(Husk at du kan streame både sæson 1 og 2 på dr.dk.)

Hvis du har lyst til at se flere typer af portrætter, så har jeg forslag til tre steder du kan tage hen:

Frederiksborg Slot – Danmarks Nationalhistoriske Museum.

På Frederiksborg slot har vi et museum der hedder Danmarks Nationalhistoriske museum. Her er der portrætter i massevis, af alle mulige forskellige danske kunstnere, og de portrætterede er folk der er, eller har haft en position i Danmark, som på et eller andet tidspunkt har berettiget et portræt.

De fleste af de ældre portrætmalerier her er meget traditionelle, men der er også en moderne afdeling, hvor der helt klar er blevet leget mere med udtryksformerne.

Desuden er der i riddersalen en stor samling af kæmpestore kongelige portrætter, og her er der også stor variation i måden at male på. Det er her Kasper Eistrups maleri af Kronprins Frederik skal hænge. Maleriet som blev afsløret i 2018, og som lige nu hænger i en særskilt Kasper Eistrup-udstilling på museeet. (til 3. marts 2019)

Billetten gælder desuden til de øvrige samlinger og interiør på slottet, og ikke mindst Frederiksborg Slotskirke, hvor man kan gå en fin tur på balkonen, hele kirken rundt. Kirken er totalt gennemdekoreret med kirkelige motiver, basunengle og letpåklædte kvinder (!), så der er masser af motiver at se på.

Christiansborg Slotskirke.

Vandrehallen på Christiansborg:

Når en statsminister går af, i Danmark, går der automatisk en proces igang. Vedkommende skal portrætteres. Men portrætteringen går først igang når vedkommende er gået ud af politik, eller ihvertfald ikke mere har muligheden for at blive statsminister.

Alle statsministre i nyere tid hænger i vandrehallen på Christiansborg slot. De første år var det mere eller mindre tilfældigt hvem der malede billedet, men siden 1950’erne har man mere effektivt gået efter at få en god kvalitet. Den afgåede statsminister vælger imidlertid selv sin portrætmaler.

Det er faktisk ret sjovt at gå der og se portrætterne, som også er et symbol på den tid de er malet i, minutiøst præcist eller næsten abstrakt. Med ladede symboler der præsenterer den enkelte statsminister. Så hvis man er lidt historisk interesseret, både politisk, og kunstnerisk, er det en sjov kunstvandring i vandrehallen.

The National Portrait Gallery, London.

Dette museum, 5 minutters gang fra Covent Garden i centrum af London, er den engelske pendant til Danmarks Nationalhistoriske museum. Men her er KUN portrætter, til gengæld i meget, meget stor variation.

Portrætterne spænder fra de voluminøse og pralende kongelige portrætter under Henry d. 8, Anne Boleyn, Katherine Parr, m. fl. til store billeder fra underhuset i 1800-tallet, og frem til moderne malerier med ekspressionistiske udtryk.

En guldgrube af maleriske udtryk at betragte. Og museet er ikke så stort, så det er en fin lille mundfuld at gabe over, mellem shopping og cafebesøg.

Elisabeth d. 1. – ukendt kunstner.

PÅ museet var en omvisning igang for en skoleklasse, og jeg lyttede lidt med, som man jo kan når man lige kommer forbi. Jeg har oplevet mange omvisninger på forskellige museer, men jeg har ALDRIG oplevet en omviser som denne mand, der havde været konservator på museet i 12 år. WOW! og han havde skoleklassen i sin hule hånd.

Dette museum er en rigtig lille perle 🙂