“Kintsugi er kunsten at reparere ituslået keramik med guldlak. Skårene sættes sammen igen, og genstanden bliver endnu smukkere end før. Frem for at blive kasseret eller begrædt for dens fejl, skattes den højere end nogensinde.”

Denne artikel indeholder reklamelink (Hvad er det?)

Det sker at man støder på en filosofi der bare kan noget helt specielt. Een der kan få dig til at tænke, og måske endda ændre syn på noget.

Sidste sommer stødte jeg tilfældigvis på en lille bog i een af mine yndlingsboghandler. Det var sådan en type bog som jeg tænkte “Ej, hvor fin”, og så tænkte jeg “Nå, men den får man jo kun kigget i en enkelt gang, så jeg lader den ligge”. – og det gjorde jeg så….

Dagen efter kom jeg forbi den samme boghandel igen, og jeg havde ikke rigtig glemt den lille bog, så jeg gik alligevel ind købte den.

Og det viste sig at være en god ide.

Det var nemlig en meget klog bog, som jeg vender tilbage til igen, og igen.

Den handlede om japonisme, og alle de mange ting som vi forbinder japansk kultur og værdier med: Kalligrafi, sushi, te-ceremoni, ikebana (blomsterarrangement), skovbad og meget andet.

Og især en helt speciel filosofi gjorde indtryk.

Filosofien om KINTSUGI.

Jeg har altid været glad for gamle ting, og hjemmefra, hos mine forældre, der var krigsbørn, var det en dyd at få så meget som muligt ud af tingene. De har altid repareret og repareret igen, før de overvejede at købe nyt.

En dyd som i vores samfund har været for nedadgående i mange år, men som har medvind i disse tider, og er en del af en minimalisme-trend, baseret på klimabeskyttelse, eller bare som en modstrømning til det forbrugersamfund vi har udviklet i de seneste 5-6 årtier.

Men aldrig har jeg læst så poetisk en beskrivelse af det at ældes og acceptere fejl, som da jeg læste Erin Nimi Longhursts beskrivelse af japansk KINTSUGI.

Kintsugi

Det siges at kunstformen kan føres tilbage til en shogun i det 15. århundrede: Han havde fået lappet en keramikskål, men var utilfreds med resultatet. Så han bad nogle japanske kunsthåndværkere om at finde på en ny metode, som var æstetisk flot, for han ville gerne beholde sin skål.

De fandt på at blande limen med guldstøv. Så når brudfladen var limet sammen, og der kom lidt lim ud i kanten af revnen, så glimtede det af det pureste guld. Metoden var svær og krævede håndværksmæssig øvelse og øje for detaljen.

Istedet for at forsøge at fjerne defekten, understreges og forskønnes fejlen.

Så kopper til fx teceremoni som har interessante fejl og skader, værdsættes for deres skønhed og æstetiske kvalitet.

Metaforen er til at få øje på.

For tankegangen gælder ikke kun på genstande.

Den modgang vi møder i livet, former os som mennesker. Skrammer sætter præg. Og istedet for at skjule arrene, opfordrer KINTSUGI os til at sætte pris på dem. De er alle en del af vores historie, identitet og fortælling.

På et mere praktisk niveau, er det også en opfordring til at være en bevidst forbruger. Ting kan genbruges, og repareres, istedet for at købe nyt hele tiden.

Så næste gang du står og kigger dig i spejlet, og se en ny rynke, en uønsket bums, eller et ar, så husk at det hele er med til at forme dig, og at de er de små fejl der gør dig interessant som menneske.

Det er KINTSUGI.

Vil du vide mere om JAPONISME

Har du lyst til at læse mere om japonisme, og alle de japanske dyder og filosofier, så er den lille bog JAPONISME af Erin Niimi Longhurst et rigtig godt bud.

I bogen kan du læse masser af japansk filosofi omkring sushi, ikebana, skovbad og meget, meget mere…

Bogen blev udgivet i 2018 og er allerede kommet ud i 12 forskellige sprog. Blandt andet på dansk.

Erin Niimi Longhurst er japansk/britisk af afstamning, og forstår at se japonismen både som halvt japaner, men også set udefra med et vestligt perspektiv.

På saxo.com kan du købe bogen. Se mere her.