Hvis du følger kroyerskvarter.dk på sociale medier, vil du måske have opdaget at jeg her i december har kørt en kavalkade med mine hvide juletræer?
Foreløbig er der 13 stk.
Hvert år, den første søndag i advent, holder kvinderne i min lille familie det årlige juletamtam, ligesom utallige andre familier landet over.
Nogle gange laves der juledekorationer, andre gange kranse, eller der flettes stjerner. Det ligger ikke fast hvad vi laver, det vigtigste er, at vi er sammen en hel dag. Jeg husker traditionen fra jeg var en lille pige, så det har altså kørt hvert eneste år i over 40 år.
På et tidspunkt, i 2008, “kom jeg til” at lave et juletræ af ispinde-pinde. De blev limet sammen, og til sidst spraymalet hvidt.
Jeg blev rigtig glad for mit ispinde-pinde-juletræ, at jeg året efter ville lave et nyt, i et nyt materiale.
Det blev et træ der blev formet i hønsetråd, viklet ind i stof, og dyppet i gips.
Pludselig var en tradition født, og hvert eneste år har jeg efterfølgende lavet et lille hvidt juletræ. Nu er det på 13. år.
Der er ikke så mange regler. men det er vigtigt at
- Det skal være hvidt, når det er færdigt.
- Det skal være lavet af enten noget jeg har i gemmerne, eller noget fra en genbrugsbutik, eller noget der er blevet til overs, hos mig eller andre.
- Det skal være mellem 15 og 30 cm højt. Sådan cirka…
Herunder kan du se et udsnit af mine hvide juletræer. lad dig endelig inspirere.




Små plasticlegetøjsdyr fra genbrugsbutikken blev spraymalet, og derefter limet sammen omkring en metalpind. Til sidst fik det et ordentligt brus med spraymalingen igen.


Vil du se mere, så kig ind på min Instagramprofil kroyerskvarter.dk

Læg en kommentar