Jeg er en samler.

Jeg har i årevis øvet mig på, ikke at være det.

Men det betyder blot, at de samlinger jeg har, er desto mere dybtfølte.

Indrømmet, der er mange, og nogle af dem er måske lidt… sære? Det er de fleste samlinger vel egentlig? Jeg henter meget inspiration i dem, og måske kan du også bruge lidt af det.

#MinSamlingDinInspiration

Jeg præsenterer en samling, på bloggen, ca. en gang om ugen. Og nogle gange vil den følges med et forslag til, hvad du kan bruge inspirationen til.

En samling for mig, er noget der er mere end nogle stykker af. Noget der gør mig glad eller fornøjet, eller forundret, eller bare er smukt. En samling for mig, har ikke anden funktion end at være der. Fx er mine gryder ude i køkkenskuffen ikke en ”samling”, fordi de har en klar funktion, og mit køkken kan ikke fungere uden. Samlingen af tørrede frøer giver til gengæld ikke mening for mit daglige liv. Men jeg er glad for dem, og når jeg finder dem frem er de til evig morskab og historiefortælling. Samlingen af retro-duge er til gengæld begge dele: de er dejlige at se på og jeg bruger dem, når der dækkes op til fest. Men de kan godt undværes.

Og sådan er der mange tilgange til at samle.

Man siger, at det ligger i menneskets natur at samle. I gamle dage havde man, i videnskabens og kunstens navn, rum der var indrettet som hjemsted for udstoppede dyr, mærkelige kranier, sten og skaller, tegninger og skrifter, tørrede planter og andre naturskabte fænomener. Man kaldte det …… Man kunne også kalde det et raritetskabinet. Et sted for alle særhederne, der dybest set er unødvendige. Nu om stunder ville man kalde det et museum.

 

Mine samlinger bruges i udpræget grad til at fremstille, eller inspirere til min kunst-praksis. Jeg betragter formerne, udfordrer mig selv på at gengive eller videreudvikle. Og jeg er ikke bange for at blande, nedbryde og bygge op igen. Og vil helst ikke have regler om, hvad man må og ikke må.

 

Har du selv nogle samlinger, som er sjove, sære, inspirerende, så tag et billede og læg det på Instagram, under hashtagget #minsamlingdininspiration. Glæder mig til at se det.

 

Jeg har flere gange omtalt samlinger her på bloggen. Læs fx:

Herbariet på Aarhus Universitet.

Se flere af samlingerne på Krøyers Kvarter her

#MinSamlingDinInspiration