Mange køber markere, uden egentlig at kende til deres helt særlige egenskaber. De kan nemlig nogle specielle ting, som er svære at regne ud, hvis man blot har købt tuscherne og går i gang med at tegne.

I Danmark kan man blandt andet købe dem under salgsnavnene: “Copic Classic”, “Promarker”, “Pantone pen”, “Touch Twin Marker” og flere.

Denne artikel indholder reklamelink (hvad er det?) fra Penstore.dk 

Lidt historie

Markere er oprindeligt brugt i reklamebranchen, designbranchen, animationsbranchen og arkitektbranchen. Disse brancher har alle brug for tegninger; hurtige skitser eller detaljerede tegninger i farver. For ikke så forfærdelig længe siden, vi er faktisk kun 20-25 år tilbage, var det meste håndtegnet og farvelagt, men da PCerne/Mac for alvor gjorde sit indtog, faldt brugen af markere.

Da computerne gjorde deres indtog i de kreative brancher, blev det svært at støve markere op. De blev simpelthen ikke brugt i samme grad som tidligere, og de var så dyre, at “almindelige hobbyfolk” ikke ville betale for dem.

Men på det seneste er det kommet tilbage til det danske marked, og nu til en helt anden type forbrugere. BuJo- folket er for eksempel meget begejstrede for dem. (Bujo = Bullet Journal. En måde at lave en slags tegnet kalender/oversigt over forskellige ting man vil holde styr på. Læs her om bullet journal i et tidligere indlæg her på bloggen). Omend tuscherne laver lidt ravage, fordi de ofte gennembløder, selv på kraftigt papir. (Det har en årsag, læs længere nede i teksten).

Så nu kan man købe dem i velassorterede boghandler, og hobbyforretninger, hvilket var helt uhørt tidligere. FEDT!

De fås både enkeltvis, og i sæt fra 12 styk op til 72 styk .

Køb Copic markere hos Penstore.dk

Jeg har været dedikeret fan siden 90’erne hvor jeg for første gang mødte dem i forbindelse med min uddannelse, og brugte alle mine sparepenge på at købe tuscher. Hver gang jeg havde overskud til at købe én tusch, gjorde jeg det.

Jeans. Een af mine gamle tegninger. Ovenpå markerne er der lagt tynde streger af farveblyant, for at lave det rustikke og forvaskede look. Se flere eksempler længere nede.

Men hvad er det den kan, som er så specielt?

  • Først og fremmest skal man være klar over, at tuschen ikke er dækkende, som fx en acryl-tusch (Posca, Molotow etc). Dvs man kan se fx sorte streger under farvelægningen.
  • Grundmaterialet er alkohol, og nogle markertyper lugter ret kraftigt. Det er også alkoholen der gør at de bløder gennem almindeligt papir.
  • Tuscherne kan åbnes i begge ender, og har typisk en bred, flad spids i den ene ende, og en lille tynd spids i den anden ende.
  • Tuscherne kan genopfyldes (NB! ikke alle mærker).
  • Stifterne kan skiftes, til flere forskellige typer, fx kan mange have fornøjelse af en blød penselspids.
  • Selve filtdimsen, der ligger inde i tuschen, kan også skiftes.
  • Man kan blande genopfyldningsfarverne, og fylde dem på en ny og tom tusch (kan købes) så man selv laver sine helt egne nuancer.
  • OG SÅ KAN MAN BLANDE FARVERNE PÅ PAPIRET, SÅ DE BLIVER NÆSTEN UDEN OVERGANGE!
  • Man kan få en særlig tusch, som er farveløs og kaldes en “blender”. Den er god at have, til at lave overgange. (Har nr. “0” i farvenumrene)

Det at blande kræver til gengæld noget særligt marker-papir, som har især tre egenskaber som adskiller det fra andre papirtyper:

  1. Det har på undersiden en coating, som betyder at uanset hvor meget tusch man kommer på, så vil det ikke bløde igennem på undersiden.
  2. Papiret lader tuschen fordele sig, så resultatet er en ensartet farve.
  3. På almindeligt papir vil farven hurtigt opsuges og tørre, men på særligt markerpapir vil farven holde sig frisk længe nok til, at du kan blande en anden farve ind i den. Man kan altså både lave graduerede overgange, men også blande en helt ny farve, direkte på papiret.

Køb markerpapir hos Penstore.dk.

De tuscher jeg har nu, er dem jeg købte for tyve år siden, da jeg tog min designuddannelse.

De bliver stadig genopfyldt hvis de bliver “trætte”, og spidser skiftes hvis de bliver flade. De er dyre i indkøb, men kan sagtens holde i mange, mange år.

Den helt store ting ved markerne, uanset mærke, er imidlertid deres evne til at blende ind og udfylde en flade helt mættet/farvegradueret. Det kan give nogle ret flotte farvelægninger.

Hvis dine streger bliver opløst af tuschen:

Hvis du har en s/h tegning du gerne vil farvelægge, og har tegnet den med alm sprittuscher, vil markerne opløse stregen. Du kan løse det ved at tage en almindelig fotokopi (over på markerpapir), og farvelægge kopien. Eller du kan købe en speciel sort tynd tusch der er specielt til at supplere markere med, som ikke opløses. (Link til Multiliner Classic fra Penstore.dk)

Her kan du se mere:

Hvis du vil lære mere om at farvelægge med markere, så kan du tjekke Jazzy ud. Han er en australsk “dude” der er god til det med de markere. Se Jazzy på You Tube, om markere.

Amy Schulke er en amerikansk kunstner, som har specialiseret sig i farvelægning med markere. Se mere på hendes hjemmeside www.markerpainting.com/

Herunder et lille retrokig, på nogle af mine gamle tegninger, alt er farvelagt med markere, kombineret med en lille smule farveblyant.

Totalt struttende dunjakke. Her er brugt 5-6 forskellige tuscher til den. fra helt lys mint, til mørk petrol over forskellige grå nuancer til skyggelægning.
Mød Alfred 🙂
Sko og briller:-)
De fleste markertuscher har to spidser. Her er det Copic Classic markere. Det gør dem fleksible når man arbejder, og de kan skiftes når de er slidte, eller hvis man hellere vil have en helt tredje eller fjerde spids.

Køb Copic markere hos Penstore.dk