Eller – historien om hvordan man bare skal blive ved og ved med at prøve, fx at tegne, for man kan udvikle sig hele livet.
Da jeg gik i ca. 4 klasse, introducerede min formningslærer, hr. Hareskov, os for påskeliljer i crepepapir.
Jeg var vild med dem! Vild med papiret! Vild med processen! Vild med resultatet!
Så jeg lavede rigtig mange påskeliljer.
Desværre har ingen af dem overlevet. Kun inde i min 10-årige hukommelse.
Børnepåskeliljen kom igen
Da jeg for noget tid siden var blevet inspireret af en masse papirblomstkunstnere på nettet, var det selvfølgelig gult crepepapir jeg først anskaffede mig. – For nu dukkede påskeliljen op igen.
Jeg havde ingen problemer med at huske hvordan man gjorde, og frem kom en påskelilje i børneudgaven. Dén jeg kunne!
Jeg gik og kiggede lidt på den i et par uger eller mere. I starten vildt begejstret over at jeg stadig kunne, og at jeg stadig kunne finde passionen fra 4. klasse frem igen.
Men efterhånden fik jeg øje på alle de ting der ikke helt fungerede. Jeg var blevet 35 år ældre. Mine øjne var nu trænede af designuddannelse og arbejde med formgivning i 25 år. Og dén dér påskelilje kunne da vist godt videreudvikles!
Den var for lille! Bladene var for glatte! Der var ingen støvdragere! Bladenes spids var forkert!
På den igen!
Og dén påskelilje jeg efterhånden fik udviklet. I noget mere velegnet papir, og med mange forsøg bag.
Sveden sprang og påskeliljen udviklede sig, ligesom når man tegner
Det tog lidt tid. Og mange forsøg. Men efterhånden blev påskeliljen færdigudviklet, og blev voksen, sammen med mig! 4. klasses versionen var fin til at genkalde sig en følelse, men jeg var nødt til at udvikle på den , for at komme videre.
Det samme sker hvis man er stoppet med at tegne som barn. Så vil man tegne på samme niveau som man var da man stoppede.
Så hvis man ikke har tegnet siden man var 8, så vil man som voksen tegne som en 8-årig.
Dét der er fantastisk er, at man ikke behøver at stoppe og sige at det er slut. Man skal bare arbejde med tingene, så skal man nok blive bedre.
Øve, øve, træne, træne.
Op på hesten igen!
Hvis man ikke er bange for at prøve, kan man komme rigtig langt i sin egen udvikling. Så bare kast dig ud i det.
Lad være med at slå dig selv i hovedet, med at du er dårlig, eller lærer langsomt, eller aldrig forstår det.
Det skal nok komme.
Lad dig falde ind i processen, nyd hvad du laver, og så lige pludselig vil du opdage, at du er blevet bedre. Og endnu bedre!
Ligesom min påskelilje, der lige pludselig kunne forveksles med en “ægte” een.
Jeg er blevet ret vild med at lave papirsblomster. Vil du læse mere, så klik her.
Jeg lægger også en del på min Instagramprofil Kroyerskvarter.dk.
Jeg har desuden lavet en ny Instagram-profil ved navn kroyer_paperflower. Her kommer KUN blomster på.
Følg med hvis du har lyst 🙂
Læg en kommentar