For nogle år siden var min, nu afdøde, far blevet en gammel mand, og han skulle ofte op om natten. Men – han havde svært ved at orientere sig i mørket, og som 90-årig tænkte han ikke altid på at tænde lyset. Resultatet var, at han lå og holdt sig.

Så fandt min mor på, at han skulle have en vågelampe. Sådan en lille fætter som man stikker direkte i stikkontakten, og så lyser den op, måske med et billede at Æseldyret, Peter Plys eller andre børnehelte. Efter at den blev indført kunne han igen klare sig om natten, og min mor kunne sove mere roligt.

Sådan een kunne jeg selv have brugt for nylig. Jeg skulle op midt om natten, med en fyldt blære. Turen derud kender jeg som min egen baglomme, så der var ingen grund til at tænde lyset. Mine pupiller ville jo få et chok hvis jeg tændte!

Nu er det sådan at jeg bor på landet. Og de par dage hvor månen slet ikke kommer frem er der mørkt. Som i bælgmørkt!!! Men det er ikke noget problem, når man kan vejen. Jeg listede afsted i mørket, klarede opgaven, og famlede mig tilbage langs væggen og fire skridt ind i soveværelset,  – Venstre knæ løftet… – Ind over sengen… – Lad falde….

AV!!!!!!

Med et brag af de store ramte jeg trægulvet i soveværelset. Smerten i venstre knæ kom øjeblikkeligt!

For pokker da! Nu huskede jeg! Jeg havde jo brugt hele dagen på at flytte rundt i soveværelset!

Jeg manglede fire skridt i at sengen ville være der, på sin nye plads, og i øvrigt drejet 45 grader til venstre!!!

HA HA HAAAAAAAAAAAAAAAA! Hvor dumt!

Min husbond sprang op, da han hørte braget, tændte lyset og så totalt fåret ud i ansigtet da han fandt sin skrupgrinende kone liggende på gulvet, heftigt ømmende sig. Stakkels mand. Et par dage med et ømt knæ var resultatet, og HVER eneste gang jeg lige kunne mærke det, havde jeg svært ved at undertrykke et lille grin. Kæft, hvor var det åndssvagt!

Nå, men min gode svoger fortalte så, om den dag han ville hælde en kop kaffe op ved sit natbord i tusmørke. På natbordet befandt der sig en kaffekop, en toiletrulle og under den, en clockradio. Svoger var småtræt, måske derfor han ville kvikkes op med en kop kaffe, så han sigtede efter koppens runde hul, og hældte op…. I toiletrullen, som stod på clockradioen…

Det kostede musik-vækkeuret livet! Måske lidt lys havde hjulpet?

Lyset gjorde nu ingen gavn hos en bekendt, som i Ikea havde købt et par elektroniske bloklys. De tændes ved, at man løfter lyset op, vender det på hovedet, og stiller det tilbage i lodret vinkel igen. Han havde stillet det på sit natbord, og kunne derved hurtigt få blidt lys om natten, når han skulle op.

En tilfældig nat skulle han ud af sengen og “gøre sine ting”, så han tog ved lyset og vendte det, for at tænde. Blot for at chokeret at opdage, at han i stedet havde vendt det vandglas, der også stod på natbordet. Indholdet fossede ud over hans mobil, som lå og ladede, men desværre endte med at lade livet.

Moralen må være, at en vågelampe kan være god at have, og også nogen gange – lidt spændende. Kender du det?