Det er fantastisk hvad der kan ske i en facebook-gruppe!

Jeg bor i en lille landsby med ca. 1000 indbyggere, og er rigtig glad for at bo her.

Verdens navle. Smørhullet over alle smørhuller.

Jeg har boet her i 19 år, og da vi kom til, var der ikke noget der hed Facebook. Vi anede ikke om folk snakkede om os, (det gjorde de nu nok) og hvad de evt. sagde. Vi havde heller ingen idé om den offentlige mening, for der gik tid før vi lærte nogen at kende. Siden da er sociale medier kommet til, med alt hvad det kan medføre af gode historier og sure opstød, i den lille lokale facebookgruppe. Jeg er vokset op i en storby, hvor man ikke forholdt sig så meget til naboen. Herude kender man de fleste, og der er betaling ved kasse 1, både ved god og dårlig opførsel. Jeg synes det er sådan et godt værktøj, til at sætte perspektiv på den omkringliggende verden.

Her op til OL har medierne fortalt om Brasilien, og også kredset om livet i favela’erne, hvor man skal være heldig at overleve sin barndom, og hvor mord, stoffer og overgreb er hverdag.

Sidste år var jeg på besøg i en township i Sydafrika. Det foregik med vagter, for at vi kunne være sikre på at komme ud igen med ejendele og førlighed i behold. Rystende forhold! Her har ca. tre ud af fem kvinder oplevet at blive voldtaget og fattigdommen er ekstrem.

Og et lille kig mod øst, ind imod Århus, som mange af os boede i, inden vi flyttede herud i smørhullet. Så ved vi jo godt hvilke kvarterer der er …hmm… betændte, og at man derinde generelt skal huske at låse døre/cykler osv.

Så er det, at jeg bliver i så godt humør, når jeg følger diskussionerne i vores lokale facebook-gruppe. Vi bor i et område, hvor vi har så små problemer, at der er overskud til heftigt at diskutere: (jeg nævner i flæng, fra denne sommer) – Hvem er de unge mennesker, der har glemt 8 sodavandsdåser og et par shotglas i børnehavens u-indhegnede frilufts-sted? Har de egentlig ordentlige forældre? – Hvem er det der ikke samler hundehømhøm op, bevidst? Hvem er det, der nu igen ikke er i stand til at passe sin lille hunde-mops, og holde den i egen have, men i stedet lader den løbe frit til risiko for alt og alle? – og hvad siger politiet? ….

Små landsby-shitstorme, der ofte holdes i live af de samme mennesker.

 

Og jeg husker tidligere ophedede tråde: – Er det dem der skal UD af byen der har forkørselsret, eller dem der skal IND???? (Vi har sådan en chikane, der skal sænke farten) – og Hvem var det, der en sen nattetime stod lidt for tæt på en privat postkasse, jvf den private ejendomsret? – Og det hele peakede dengang der var nogen der smadrede vinduer, og en kassevogn blev set køre mistænkeligt rundt, og jagtet i flere dage af selvbestaltede vagtværn, indtil det blev opdaget at det bare var en lokal håndværker på job! – som ikke havde smadret noget…

Jeg elsker det! For hver gang disse halv-sure tråde kører afsted, så minder det mig om hvor meget overskud der er i lokalområdet, og at vi dybest set ikke har nogen problemer!

Her i smørhullet. Langt fra Rio, Cape Town – og Århus.

Facebook gruppen bruges også til mange gode og opbyggelige tiltag. Efterlysninger. Invitationer til fredagscafé, sportsfest, cykelture mv. Det er så godt, når der i facebookgruppen opfordres, og følges op på, fantastiske ting til gavn for vores lille samfund. Og jeg elsker at jeg trygt kan sende mine børn ud, både da de var små, og nu som teenagere, og jeg ved at der altid er folk i nærheden som vil reagere, hvad der end sker. Også uanset om mine børn er gode og hjælper nogen i nød, eller er uopdragne og kommer til at glemme et shotglas.

Og så elsker jeg altså, at når der virkelig er problemer til diskussion, så er de så små, at jeg næsten ikke kan få øje på dem! Det er sgu da godt! 🙂

Tak for det hele, alle sammen. Det perspektiv I sætter det hele i, gør alting meget sjovere. Og rigtig god sensommer 😉