Når man rejser med familien er det ofte kompromisets kunst der gør, om alle får en god tur. Når børnene bliver teenagere, og man stadig gerne vil have dem med, kan vægtskålen godt vippe lidt, så mor bliver den absolut dygtigste til kompromis. Her er seks gode råd til, hvordan du overlever jeres næste familietur med teenagere:

1.

Glem alt om at sidde på forsædet på bilturen. Søn vil sidde ved siden af far, så de kan hyggesnakke om de fede biler på de tyske motorveje, så er han glad. Far vil køre, så er han glad. Datter vil sidde op ad dig på bagsædet, så hun ”ligger” ind imod midten og kan se ud mellem forsæderne. Så er hun glad. Der er 25 cm tilbage til mor, som har udsigt til passagersædets nakkestøtte. Vær glad, underkast dig og lev med det.

2.

Glem alt om at slæbe teen-menneskerne hvor som helst hen. De kræver medbestemmelse, og har i øvrigt ikke tænkt sig at give dig det samme. Underkast dig og lev med det.

3.

Glem alt om at kigge på kortet over bycentrum, som du altid gjorde i ”gamle dage”. Søn på 16 har overtaget kortlæsningen, og har ikke tænkt sig at afgive. Underkast dig og lev med det.

4.

Når teenpigen på 14 vil shoppe, i andre butikker end dig selv, og stadig er for ung til selv at færdes i en ukendt storby: Find en nabobutik du gider, og fordriv tiden derinde. Når du er færdig, garanteret før hende, så gå tilbage til ”hendes” butik. Vent i et hjørne, helst diskret. Når hun er færdig, gentages hele processen i den næste butik hun vælger. Underkast dig og lev med det.

5.

Du får skyld for alt: Hvis I farer vild (selvom du ikke holdt kortet). Hvis det begynder at regne (som om du havde kontakt til Vorherre?). Hvis der ikke er mere at spise (Ej, har du ikke noget i tasken? Så må vi købe noget. Jeg er sulten!). Alt! Underkast dig, tag skylden og lev med det.

6.

Ind imellem alle underkastelserne, så insistér på noget du gerne vil se (Du har i forvejen overvejet, hvad der kan være interessant for alle.). Og insister på at det er din tur til at vælge. Mind dem om at det er en familietur, og alle skal give sig lidt. Observer hvordan de underkaster sig, og lever med det. Og nyd de små diskrete, uudtalte anerkendelser, som ALDRIG vil blive sagt højt (men som bekræfter at du havde ret i, at det var noget, som alle syntes var spændende).

 

Hvis du gør alt dette, bliver det garanteret en fantastisk tur :-). Husk, at du selv har været med til at opdrage dine unger til at være selvstændige individer. Til at tage egne beslutninger og have en mening. Og husk, at lige om lidt er de flyttet hjemmefra, og du får al den tid der er i verden, til at kigge på de ting der interesserer dig :-). Mens du savner dem helt vildt.

God fornøjelse.