(Denne artikel indeholder reklamelink)
– “Det er så fedt at lime en ting fast med limpistol, og vente de få sekunder på at det hænger fast og man kan slippe igen”.
– “AAAAVV!!! Jeg brændte mig på limpistolen!”.
Begge udsagn følger den lille pistol, som efterhånden har gjort sit indpas overalt i håndværks- og hobby-verdenen.
Første gang jeg stiftede bekendtskab med den, var et fritidsjob i for længe, længe siden, hvor jeg skulle beklæde nogle opslagstavler i et møbelmonteringsfirma. Hold nu k… jeg brændte mig, på den store supereffektive limpistol!
Men meget er sket siden da, og nu kan de fås i alle mulige udgaver, størrelser og prisklasser. Og det er faktisk en jungle at finde ud af hvilken man skal købe.
Jeg har efterhånden gnavet mig igennem mange, faktisk har jeg en del fejlkøb liggende i skuffen. Og efter at jeg er begyndt at lave crepepapirblomster, er det for alvor blevet vigtigt at min limpistol fungerer optimalt, til det formål.
Så her har du min guide til, hvad du kan kræve af en god limpistol til hobbybrug:

Sådan genkender du en træls limpistol:
- Den er for stor,
- Den har ikke en fremfører/aftrækker, så man istedet skal trykke på limen med tommelfingeren (sådan een havde jeg i mange år)
- Hvis den har en aftrækker, så er den upræcis, og limen flyder med forsinkelse og bliver ved, efter at man er stoppet med at presse på den.
- Den er så varm, at man konstant brænder sig. (Meget!)
- Den drypper, så bordet under den bliver fyldt med små limpletter. Det er både træls at se på, og spild af god lim.
Sådan genkender du en god limpistol:
- Den bliver ikke varmere, end at limen smelter nok til at lime, men ikke så varm at den giver brandvabler.
- Den drypper slet ikke, men afgiver limen kun når man beder om den, med fingeren på aftrækkeren.
- Aftrækkeren er præcis. Dvs der kommer lim når man trykker på den, og det stopper når man ikke trykker på aftrækkeren mere.
- Den er lille og let, og har en god spids.
- Den har fast ledning. De opladelige løber hurtigt tør for strøm, når man bruger den i længere tid. Og det er besværligt at sætte den i oplader hver eneste gang (ihvertfald når man laver papirblomster, der kræver mange småbitte limdryp)

Det har taget mig lang tid at finde den perfekte limpistol, og har kostet mange fejlkøb! Men NU har jeg fundet den!
Den er lille og fiks, og med lav temperatur. Den drypper ikke, har en god spids, og så er den tilmed billig!
Så nu har jeg købt nok hjem til at mine kursister i crepepapirblomster hver kan bruge een, når de arbejder i mit værksted.
Her kan du købe den perfekte limpistol
Link til min absolutte favorit-limpistol
Helt ekstraordinært har jeg valgt at sætte et reklamelink på denne artikel. Du sikrer dig at få den helt rigtige limpistol, og jeg tjener et par kroner hvis du køber den via linket. – Og det gør det endnu sjovere at lave blog, med inspiration til dig.
5 Kommentarer
Hej Tina. Kan den lime metal og plastik, så det holder ? Mvh Ingrid
Hej Ingrid
Hmmm… nu bruger jeg den jo til crepepapir, og til det formål er den helt perfekt.
Hvis jeg imidlertid skulle lime metal og plastic sammen med den, så ville jeg nok fokusere mest på selve limen. Plastic og metal er jo (formentlig) glat i overfladen, og den billige standardlim (som jeg bruger til papir) kan formentlig arbejde sig af.
Jeg tror sagtens det kan holde til en juledekoration, der kun skal holde i kort tid, men hvis det er noget der skal kunne holde længe, er jeg ret overbevist om at man kan få varmelim specielt til disse ting. Eller også skal du over i helt andre limtyper.
Fx har jeg på et tidspunkt lavet en indlæg om at lave en glasopsats. Her har jeg brugt specielt glaslim. Det ville være supernemt at tage en limpistol og sætte det sammen med, men jeg er ret sikker på, at det ville gå fra hinanden efter nogle måneder. Så derfor brugte jeg glaslimen. Du kan læse om glasopsatserne her.
Så konklusionen må være, at den limpistol jeg anbefaler her, er rigtig god til de fleste små hobbyprodukter, men hvis det er noget der skal kunne holde meget længe, så skal du op i nogle andre limtyper. Og måske kommer disse typer ikke til de små limpistoler, men kun i større tykkelser til professionelle håndværker-limpistoler.
Håber du kan bruge mit svar til noget 🙂
Tusind tak fordi du læser med herinde 🙂
Hilsen Tina
Den fås her https://www.computersalg.dk/i/1643531/bosch-limpatroner-7mm-kulorte-10stk
Hej Tina!
Ved du, hvor limpistolen ellers kan købes? Den har længe været udsolgt på dit link 🙁
Hej Sofie
Tusind tak fordi du skriver, for jeg var faktisk ikke klar over at limpistolerne på linket var udsolgt.
Hmm. jeg har lige kigget mig lidt omkring, og det ser ud til at de er udsolgt alle steder. Det er rigtig ærgerligt. Jeg ved at mange hobbybutikker og engrosfirmaer er ved at være lidt småtømte, pga corona, så det kan måske være en årsag.
Jeg kan anbefale at du enten venter, eller finder en anden limpistol med lavtemperatur. Sørg endelig for at den har lavtemperatur. Men det gode ved denne limpistol er jo også at den har en god spids og ikke drypper.
Hmm. Har overvejet om jeg skal have den ind i sortimentet i min egen webshop her på sitet, og det kan da være jeg skal genoverveje det, hvis den ofte er udsolgt. (altså , forudsat at jeg selv kan skaffe nogen)
Beklager, at jeg ikke kan give dig et bedre svar.
Håber du finder dig en god limpistol, eller venter til lagrene rundt omkring er fyldt op igen.
hilsen Tina Krøyer 🙂