Jeg har desværre ikke nået at være så flittig med skitsebogen som jeg plejer, men lidt er det da blevet til, og jeg ved at mange nyder at se teknikker og resultater. Så her kommer lidt fra skitsebogen.

Og, indrømmet, jeg laver pludselig MANGE plantestudier. Formentlig en udløber af min crepepapirblomstpassion, som jo også, for mig, handler om at kunne gengive en blomst så den kan genkendes.

Tomatblomst i flere udgaver

Tomatplantens topskud og sidegren med blomster blev lavet en lun regnvejrsdag i starten af juli, hvor der var en skøn lille plet i drivhuset. Den er lavet med en 3B-blyant. Jeg kan rigtig godt lide at bruge 3B, for den er så tilpas let i det, at jeg kan lave forholdsvist svage og tynde streger, og samtidig kan den sagtens afgive noget farve når den skal. Så dens gode all-round egenskaber betyder at jeg bruger den meget.
En direkte udløber af tomatblomststudiet resulterede i at jeg lavede een i crepepapir. Det er en god måde at tjekke formen på, ved at tegne, og så derefter udføre den i “noget andet”. Det kunne også have været ler eller lign. Men lige for tiden er jeg altså helt skudt i de her crepepapirblomster så det er klart at det er dem det resulterede i denne gang. Se mere om crepepapirblomster her.

En majestætisk allé

Her er en skøn allé. Jeg ved ikke hvilken type træer der stod i alleen, men de er placeret foran godset Sophiendal i Østjylland. Jeg sidder på en lille klapstol og fanger dem, på god afstand. Og afstanden betyder at det pludselig var muligt at se de forskellige træers karakteristika, og hvor det ene træ startede og det andet sluttede.
Kunsten ved at få et sammenhængende træ handler om, at man laver omridset, og så markerer nogle af bladene. endelig ikke alle, for så bliver det et uigennemskueligt sammensurium. Lidt samme princip kan man bruge når man tegner hår.

Kirkearkitektur

Et lille vindue i en hvid, dansk kirke. Faktisk er det hele hvidt, og alt fortælles vha skyggerne, som helst skal ligge i samme farveskala.
Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er helt tilfreds med denne skitse. De grå og hvide nuancer ligger ikke tæt nok på hinanden. Den ene skygge til venstre i vinduet er flot grå, mens den anden, ind mod midten, har fået en gullig tone, som ikke helt stemmer overens med virkeligheden.
Papiret er i skitseblokken, og IKKE akvarelpapir. Jeg kan jo give papiret skylden, men den går ikke. Det er mig og min pensel den er galt med. Nå men skidt med det. Jeg skal nok få den bedre en anden gang.
Jeg kunne ALDRIG finde på at fjerne tegninger jeg ikke er tilfreds med! De er gode til at huske de ting der gik galt, og ikke mindst så er de gode til at vise når man er blevet dygtigere.
Og det er en vigtig snak, hvilket er årsagen tila t jeg trækker det frem her på bloggen.

Det er en god øvelse at tegne nøjagtig arkitektur ind imellem. Jeg kan mærke, at når jeg skal huske alle små fyldninger, gesimser og samlinger, så skal jeg være skarp og vågen. og man behøver jo ikke tage hele kirken. Man kan sagtens nøjes med et udsnit.

Pludselig opstod en tegneøvelse

Denne saks er et udsnit af en tegning. En dag ved mit skrivebord opstod den, fordi jeg sad og lyttede til noget som måske ikke helt fangede mig. Og pludselig opstod en helt ny tegneøvelse. En beskrivelse af øvelsen er på vej. Kommer snart 🙂

Med skitsebog og cykel ved Brabrandsøen ved Aarhus.

En cykeltur rundt på Brabrandstien ved Aarhus i august.
Agersvinemælk blomstrende i fuld flor. Nogle knopper på vej, andre knopper næsten afblomstrede.
Ingen tvivl, de mange crepepapirblomster der løber igennem mine hænder i disse tider, afspejler også en trang til at nærstudere de blomster der står ude i naturen.
Skitserne fra sommeren 2020 består i meget høj grad af plantestudier.
Her er det en brændenælde, tegnet i skyggen i et lille skovstykke syd for Brabrandsøen.