Hvorfor er Tacky Glue bedst til crepepapirblomster ?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mange gange, i den tid jeg har lavet crepepapirblomster.

Det kan da ikke være rigtigt, at man ikke bare kan tage noget tilfældigt lim? Det er da for pokker blot papir!!!

Da jeg startede med at lave crepepapirblomster, var det med inspiration i de amerikanske blomstermagere, som alle brugte Tacky Glue. Jeg kunne ikke helt finde det herhjemme under hjemlige himmelstrøg på det tidspunkt, og kan også godt blive lidt provokeret når nogen siger at “Det SKAL være sådan og sådan.” – Så jeg tænkte at DET skulle jeg i hvert fald nok selv bestemme, og selvfølgelig kunne man bruge noget andet!

Så her følger historien om, hvordan jeg endte med at “falde til patten”, og anbefale Tacky Glue, ligesom alle de andre. Måske lidt sørgeligt, at man kan bruge så mange kræfter på at genopfinde den dybe tallerken, men sådan er vi jo nogle der er skabt.

Det startede med en limpistol.

Da jeg startede med de allerførste blomster havde jeg hurtigt gang i min limpistol. Det var een af dem der varmer ved højtemperatur, så i de første mange måneder gik jeg konstant rundt med plastre på fingerspidserne, fordi jeg havde brændvabler i alle størrelser. (Senere gik jeg over til en limpistol med lavtemperatur, men det er en helt anden hístorie, som du kan læse her)

På det tidspunkt brugte jeg udelukkende floratape på stilkene. Så der skulle jeg ikke bruge lim.

Men på et tidspunkt gik det op for mig, at stilkene bliver langt flottere når man bruger crepepapir til at beklæde stilkene med. Ja, det hele er jo selvfølgelig en smagssag. Men papiret skifter lidt nuance som det ældes, og det gør floratapen ikke, så jeg syntes at det blev meget mere harmonisk at se på.

Men hvilken lim var god til dette?

Limpistolen var ikke god. Bevares, det kunne sagtens bruges, men der kom lynhurtigt for meget lim ud, som så kom ud langs kanterne af strimlen, så der dannede sig sådan en uklædelig limspiral ned langs stilken.

Jeg gik over til limstift.

Limpistolen blev ikke lagt på hylden, den bruger jeg stadigvæk, men til beklædning af stilke fungerer limstift faktisk ret godt. Det går stærkt, det limer hurtigt, og fungerer godt.

Meeeen – som tiden gik opdagede jeg, at der skete noget med de færdige stilke. De falmede i pletter, efter lidt tid (et par timer / en ugestid).

Nogle gange var det fint med falmningen, fordi det gav liv til stilkens farve, andre gange så det helt forfærdeligt ud.

Jeg begyndte at eksperimentere med forskellige limstifter, og på et tidspunkt havde jeg en hel samling af billeder hvor jeg havde lagt en limstift ud for “god” eller “dårlig” og taget billeder af dem, for at kunne huske det. Jeg overvejede hvad forskellen på de forskellige limstifter kunne være? Men deklarationerne på disse er ikke særlig fyldestgørende og jeg kunne ikke finde et system.

Og det var i øvrigt temmelig dyrt i længden. Jeg brugte mange penge på limstifter. Og der skulle meget lim på, fordi limevnen ikke er så effektiv på en limstift, og papiret til gengæld er ret kraftigt og har sin egen selvstændige styrke, så der skal noget til for at holde det på plads.

Hvad med alm. hobbylim?

Så gik jeg igang med at undersøge mit sortiment af hobbylim. Jeg havde en del forskelligt, så der var nok at afprøve.

Den almindelige hvide hobbylim havde jeg flere udgaver af. Men der skulle en del på, fordi det er forholdsvist tyndt. Og når der kom alt for meget på, kunne papiret finde på, ikke blot at falme, men at skifte farve. Fx bliver den græsgrønne, som er min foretrukne, helt koboltblå. – Og nej, det er ikke et troværdigt blad, medmindre man vil lave blomster med et psykedelisk udtryk.

Nogle af de hvide hobbylim tørrer hvidt op. og nej, det er skisme heller ikke smart. Det kan ikke undgåes at der kommer lidt ved siden af ind imellem, og så skal det helst tørre klart op.

Jeg havde også helt klar hobbylim, men der skulle bruges alt for meget for at få papiret til at hænge sammen. Det hele blev sjaskvådt, og papiret skiftede farve.

Duer ikke, væk.

Så gik jeg igang med decoupagelim!

Det har faktisk en OK limevne, men det er tyndt og der skal meget på. Det var bedre end de andre hobbylim, men alligevel ikke helt overbevisende.

Jeg har brugt en del decoupagelim efterhånden, ikke til stilke, men til steder hvor jeg skal have dobbeltlag af papir (fx i blomster hvor der skal være een farve på den ene side, og en anden på den anden side af bladet).

Decoupagelimen er nemlig bøjelig når det er tørt, så bladene stadig kan formes.

Bid nu bare i det sure æble, og prøv Tacky Glue

En dag fandt jeg en lille hobbyforretning i Aarhus, hvor de havde noget Tacky Glue.

“Hvad er det den lim kan?” Spurgte jeg.

“Det er bare en rigtig god formel til rigtig mange ting” forklarede ekspedienten mig. “Det tørrer hurtigt, og du skal ikke bruge ret meget”

Så jeg købte en lille flaske.

Da der var gået en uge, var jeg tilbage for at købe en flaske mere. DET VAR FANTASTISK TIL CREPEPAPIRBLOMSTER!

• Det har en forbløffende høj limevne. Dvs der skal ikke ret meget til før det limer effektivt. Det er er altså virkelig smart når crepepapiret ikke kan tåle ret meget lim før det blegner eller skifter farve.

• Det tørrer op temmelig hurtigt. Dvs man skal ikke vente lang tid på at gå videre med sin blomst. (Indrømmet, jeg bruger stadig varmelim når jeg samler en blomsts kronblade fx, men det er egentligt kun et supplement, for jeg kunne godt nøjes med Tacky Glue. )

• Det er langt mere økonomisk end alle de andre limtyper jeg har testet, for der skal næsten ingenting til, for at fx stilken bliver beklædt.

Forskellige typer af Tacky Glue

Nu har jeg testet forskellige typer af Tacky Glue, og de er alle supergode. Om du køber “Anitas Tacky Glue”, “Aleene’s Tacky Glue” eller “Collalls Tacky Glue” , eller en helt fjerde, er ligegyldigt. For de virker alle.

Her i shoppen kan du købe både Collalls og Anitas.

Sammenfatning for stivnakker, som fx forfatteren:

Nu har jeg altså helt overgivet mig til Tacky Glue, som jeg supplerer med min limpistol med lavtemperatur. Det funker bare.

Og alt de andre limtyper, jeg har nævnt, er alle supergode, bare ikke til crepepapirblomster i italiensk crepepapir.

Og sådan kan man nogen gange blive tvunget til at æde sin egen stædighed i sig.